Beskrivelse
Meget attraktiv beliggenhed i Næstved – 231 etagemeter
Åbent hus med tilmeldingskrav 4/11 – klik på billede –
Lille Næstved er så absolut et af byens mest attraktive områder at bosætte sig i her i byen.
Du har kort afstand til centrum med alt hvad bymidten byder på af muligheder, både hvad angår indkøb, transport, kulturelle- og kulinariske oplevelser. Du har mindre end 2 minutters gang til Susåen og Herlufsholmskoven og ejendommen ligger blot et stenkast fra Lille Næstved Skole.
Klassisk rødstens murermestervilla der har gennemgået en gennemgribende modernisering gennem de sidste cirka 20 år. Alle tekniske installationer er udskiftet, herunder VVS, El og ventilation.
231 etagemeter jfr. BBR, fordelt på 145 m2 bolig og 86 m2 meget anvendelig og brugbar kælder med egen indgang, badeværelse med brus m.m. Lav ejendomsbeskatning, mange m2.
Fremstår i røde mursten, termovinduer og rødt tegltag med fast undertag fra 2003.
Ny fjernvarme-installation fra 2022, svanemærket og godkendt brændeovn fra 2005. Skorsten med isokern. Gulvvarme i det meste af huset. Flot energimærke = B.
Indeholder: Entré med klinkegulv. Gæstetoilet. Åbent og lyst køkken/alrum med trapper til 1. sal og kælderen. IKEA køkken fra 2004 med hvide elementer. Flytbar ø, der giver ekstra skabsplads. God spiseplads, brændeovn og udgang til haven bag huset og tilhørende terrasse. Endvidere byder stueplan på en rummelig opholdsstue med panoramavindue mod haven.
På 1. sal: Repos med 4 Velux vinduer med tilhørende fjernbetjening og regn censor. Disse vinduer giver et rigtigt dejligt lys på repos og trapperum. Badeværelse fra 2022 med toilet, bademøbel, bruseniche og badekar. 3 gode værelser, 2 af dem har loft til kip med synlige originale bjælker.
Indbydende og meget brugbar kælder med loftshøjde på cirka 2 meter. I 2012 er kælderen udgravet, funderet, isoleret og drænet så den fremstår som en bolig. Indeholder: Trapperum. Køkken fra 2012. 3 disponible rum, 2 af disse har været anvendt som værelser samt badeværelse med bruseniche. Bryggers med vask og skabe hvorfra der også er opgang til haven.
Haven bag ejendommen er godt afskærmet med hæk. Udlagt med græsplæne og der er et lækkert terrassemiljø med træterrasse og tilhørende vildtmarksbad. På vejsiden er der parkering til flere biler, strøm for elbil og rummeligt udhus.
Hvis du søger en ejendom som du flytter direkte ind i og som har en meget attraktiv adresse, så har du fundet det rigtige hus her….