Beskrivelse
Velholdt og superflot dobbelthus i attraktivt område
Dobbelthus beliggende i det skønne og charmerende Fensmark. Byen med sjæl og charme der kan tilbyde alt hvad hjertet kan begære af indkøb i Danmarks mest populære brugs med posthus, apotek og bager, lokalt bibliotek, gode busforbindelser til Næstved Centrum samt skøn natur i form af Stenskoven og mosen. Der er desuden god legeplads samt daginstitution. Næstved Storcenter er også kun ca. 5 min. kørsel væk. Herudover er der kun ca. 15 min. kørsel til motorvejstil- og frakørsel ved Rønnede og kun ca. 50 min. kørsel til København.
Der er en ekstrem høj kvalitet i byggeriet og planløsningen er helt moderne med tanke på minimal spildplads samt 2 lækre og særdeles brugbare hemse.
Boligen, der er opført i mursten og med lertegl, indeholder: Nydelig entre med garderobeplads. Stort soveværelse. 2 værelser, begge med dejlig stor hems og det ene med adgang til loftsrum, hvor der er rig plads til opbevaring. Gang med stor skabsvæg, hvor alt teknik er behændigt gemt væk (fyr, vaskesøjle, eltavle mv.). Lækkert og lyst badeværelse samt stor bruseniche. I husets hjerte finder vi det nye og lækre køkken med alt i hårde hvidevarer samt åben forbindelse til resten af stue samt udgang til terrasse. I stuen er der masser af plads til både spise- samt opholdsafdeling.
Til ejendommen er en god carport samt et udhus til haveredskaber, cykler mv.
Herudover er der et stort og isoleret værksted med plads til den 2 hjulede eller generel opbevaring.
Haven er anlagt med tanke på minimal vedligeholdelse uden at gå for meget på kompromis med et par hyggelige kroge samt en god middags- og aftensolsterrasse, der er delvist overdækket.
Denne bolig er spækket med lækre detaljer og tilvalg i forhold til standardbyggeriet. Der er virkelig kræset om denne bolig…det fornemmer man allerede ved første øjekast. Ring derfor med det samme på tlf. 51 93 47 60 og book en fremvisning af det, der meget vel kan blive din næste bolig….