Beskrivelse
Familievilla med stor kælder og aktivt lokalmiljø tæt på Esbjerg.
På en dejlig adresse i den lille, hyggelige by Bryndum ligger denne familievilla med en god kælderetage, hvor der er mange muligheder. Med villaen følger også en flot, lukket have med indbydende terrassemiljø.Ejendommen er en gedigen murstensvilla med tegltag, som byder på en lang række etagemeter fordelt over to højtliggende etager. Indenfor kunne boligen måske godt trænge til en kosmetisk opdatering, hvis stilen skal følge nutidens tendenser – men det er noget, du kan tage løbende, for tingene fungerer helt fint, som det er. Det seneste der er lavet indenfor, er lofter og gulve for ca. 8-10 år siden. Huset er tilsluttet fjernvarme.Huset har mange kvaliteter. Her kan blandt andet nævnes de store vinduer i stuen, de pæne, lyse gulve i slidstærkt materiale og den vestvendte, flot opvoksede have. Planløsningen gør det desuden nemt at skabe lys og luft ved at åbne op mellem gangarealet, køkkenet og stuerne. Man kan desuden nemt skabe to ekstra værelser, hvis det er et behov.Foruden opholdsrummene er der et bryggers med gulvvarme og viktualierum, et fælles badeværelse med gulvvarme samt to børneværelser og et forældresoveværelse med privat badeværelse, der også har gulvvarme. Mulighederne er nærmest uendelige i den lyse kælderetage, som er indrettet med værksted og tre disponible rum. Kælderen rummer også en stor dobbeltgarage med to porte.Fra køkkenet er der direkte udgang til den ugenerede, lukkede have, der rummer en stor, overdækket fliseterrasse. Foran huset er der anlagt grusbede i flere niveauer, som kræver et minimum af vedligeholdelse. I haven er der også et nyere redskabsrum.Bryndum er en af Esbjerg-egnens ældste byer. Landsbyens kirke tilbyder babysalmesang, kvindecafé, herrefrokost og korsang, og der er i det hele taget et aktivt fællesskab i byen. Huset ligger på den lukkede villavej Præstevangen, som har et fremragende fællesskab med vejfester og masser af børnefamilier. Lige på den anden side af vejen fører en lille sti ind til et grønt område med legeplads, svævebane, madpakkehytte og kælkebakke. Børnene kommer til at gå på Bryndum Skole, der ligger i nabobyen Tarp. Det tager blot fem minutter at cykle dertil via cykelsti, og det kan børnene tidligt klare på egen hånd, hvis forældrene hjælper dem over Bryndumvej. I Tarp er der også en virkelig god bager samt Rema1000, Brugsen, frisør, pizzeria og grillbar. Tag med os en tur til Bryndum, og oplev selv den gode indretning, mulighederne i kælderetagen samt den hyggelige, private have. Vi ses på Præstevangen 3….