Beskrivelse
Velkommen til “Farvergård”En stråtækt idyl beliggende i Vejby, Nordsjælland. Omgivet af et sammenhængende jordtilliggende på 30 hektar der i dag dyrkes økologisk og ydermere med en smuk, stemningsfuld og blomstrende have.Man bydes velkommen via flot tilkørsel til en hyggelig gårdsplads, hvor udsigten til den smukke natur er udtalt. Udsigten også smukt omkranset af gårdens oprindelige vognport til den meget charmerende gårdsplads med toppede pigsten, opsadlingsbom og den gamle brønd. Omkranset af længerne med intet mindre end 653 kvadratmeter der i dag blandt andet benyttes til maskinel, værksted, gildesal og en tidligere benyttet islænderstald. Her er alle forudsætninger til stede for udnyttelse af disse mange kvadratmeter til eksempelvis at kunne bo flere familier, have erhverv hjemme samt muligheden for dyrehold.Stuehuset kan dateres tilbage til år 1878 og i 1973 foretaget en større ombygning og renovering. I dag en atmosfærefyldt bolig i ét plan på 345 boligkvadratmeter med god loftshøjde, et smukt lysindfald og ikke mindst skønne udsigter til naturen, haven og gårdspladserne.Naturen er udtalt og værdsat og det både ses og mærkes. Fokus på biodiversitet i haven og dyrelivet er overvældende med et rigt fugle- og vildtliv. Er der interesse for jagt er dette en drøm for mange grundet den store bestand af blandt andet kronvildt.En energioptimeret ejendom med jordvarme og fyret er udskiftet i 2021. Ny ejer må påregne udgifter til modernisering af stuehuset….