Beskrivelse
Charmerende, stråtækt feriehus med swimmingpool, sauna og spabad
I en lysning mellem nåletræer og anden stedsegrøn beplantning ligger dette charmerende og gedigne murstenshus med flot, nyt stråtag og luft-til-vand varmepumpe. Huset har swimmingpool, spa og sauna samt fire dobbeltværelser, to badeværelser og sidst, men ikke mindst, et lækkert opholdsmiljø med brændeovn og direkte udgang til en ny, skøn træterrasse mod syd.Vi befinder os i Lønne på en fredelig lukket vej med adgang til en sti, som fører hen til en legeplads og badelandet Seawest. Fra huset er der 3 km til dagligvarebutikkerne i Nørre Nebel, og der er også kort afstand til Blåbjerg Plantage, Henne Strand, Nymindegab og Hvide Sande. Fra adressen er der desuden blot 4-5 km til stranden, og det er i høj grad værd at tage turen gennem det smukke klitlandskab på cykel.Det er dog ikke engang nødvendigt at tage til stranden eller i badeland, for du har nemlig egen indendørs swimmingpool og spabad, så familien kan vandpjaske lige her – året rundt. Derudover kan I nyde hinandens selskab foran brændeovnen i den hyggelige stue eller se den fantastiske stjernehimmel fra træterrassen. Grunden er dejligt ugeneret, og her er både en fin pavillon og legeredskaber til børnene. Huset er opført i slidstærke materialer og er løbende vedligeholdt. Der foreligger udlejningsaftale med Admiral strand. Den årlige lejeindtægt andrager for 2022 kr. 154.550 tkr (pr. 26-09-22),-. Efter beskatning med 40 % -reglen, udgør lejeindtægten kr. 136.373,00,- til ejer. Leder du efter et moderne hus med swimmingpool, spa og sauna – i fredelige omgivelser nær storslået natur? Så indstil søgningen her, og bestil en fremvisning hos Estate….