Beskrivelse
Unikt beliggende 1 plans parcelhus med plads til den store familie
Åbent hus med tilmeldingskrav 23/9 – klik på billede –
På en rolig og central beliggenhed i Fensmark med direkte adgang til store grønne områder og med en fantastisk udsigt til skovene i det fjerne udbydes en dejlig familievilla. Her er helt ny fjernvarmeinstallation. Villaen har nem mulighed for 4 værelser. Her er således masser af plads til børnefamilien eller til at indrette et eller flere gode hjemmekontorer. I får en stor spisestue med mulighed for at skabe et åbent køkkenalrum ved at fjerne væggen mellem stue og køkken. Det nuværende køkken (2000) er praktisk indrettet og rummer også en spiseplads. Du får også glæde af en skøn og lys opholdsstue med en nyere brændeovn (2021) samt udgang til en helt fantastisk udestue der kan bruges det meste af året. Boligen byder også på 2 badeværelser med gulvvarme og et lækkert bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler.
Huset er løbende vedligeholdt og fremstår helt indflytningsklart med bla. Renset og malet tag samt nyere vinduer i det meste af huset.
Haven er velanlagt og nem at holde i hverdagen. Der er masser af hyggekroge samt en sti der fører dig hele vejen rundt om huset. Fra haven er der også udsigt til flot og grønt område med store flotte og gamle træer samt skovene i det fjerne. Udover terrassen bag huset med masser af sol får I også en dejlig morgensolsterrasse. Sælger har en masse gode udhuse til værksted eller opbevaring.
Til boligen hører også en fin garage med elport samt nyere tagkonstruktion (2015) med tilhørende udhus/værksted.
Jeres nye bolig er begunstiget af en skøn, smørhulsagtig beliggenhed centralt i Fensmark, som man ikke kan ønske sig bedre. I er trukket væk fra store veje og bor i de fredeligste omgivelser. Samtidig kan I gå til det hele. Skole, bibliotek og indkøb i SuperBrugsen ligger kun fem minutter væk. Også de rekreative områder ved mosen er lige i nærheden, så den daglige gåtur eller løbeturen kan foregå i skønne omgivelser….