Beskrivelse
Attraktiv familievilla med fantastisk udsigt
Åbent hus med tilmeldingskrav 12/3 – klik på billede –
Ejendommen
Denne velindrettede villa er beliggende i et populært område for enden af en lukket og rolig villavej lige ud til marker og en lille bæk. Der er kort afstand til både daginstitution og indkøb, og derudover er det tæt på offentlig transport. I haven kan man nyde de hyggelige omgivelser, som den gode beliggenhed bringer. Haven er velanlagt og ligger op til mange hyggelige grillaftener på den delvist overdækkede terrasse eller vandkamp med ungerne på den store græsplæne.
Her får I ikke kun en skøn udsigt og en god beliggenhed, men også en ejendom med virkelig mange muligheder for at tilpasse indretningen efter jeres behov. Man kan eksempelvis indrage en del af stuen, hvis man har behov for et ekstra værelse, og på 1. sal finder man hele 103 m2 uudnyttet loftsrum.
Tilhørende ejendommen er en dobbelt carport samt et godt redskabsrum.
Indretning
Villaen er løbende vedligeholdt, og den fremstår meget velholdt. Der er et fint og lyst spisekøkken, hvorfra der er adgang til den store stue, som er samlingsstedet i boligen. Her er der god plads til både sofaarrangement og spisebord, og lyset strømmer ind i rummet fra de store vinduespartier, hvorigennem man kan nyde udsigten til den skønne have og ind over Aarhus by. Fra stuen har man adgang til den skønne terrasse, som især i sommerhalvåret indbyder til hygge og gode stunder.
Boligen byder desuden på et nydeligt bryggers med plads til både vaskemaskine og tørretumbler samt 2 regulære værelser, et kontor/multirum og et rummeligt soveværelse med indbyggede skabe med god plads til opbevaring. I forbindelse med villaens entré/hall finder man det ene badeværelse, som er lyst med pæne hvide elementer, to håndvaske og en stor opmuret bruseniche. Villaens andet badeværelse er med flotte lyseblå fliser og indeholder et badekar, som især børnefamilier vil sætte stor pris på.
Villaens kælder består af 3 disponible og meget anvendelige rum, hvoraf det ene i dag er indrettet som værksted, samt yderligere et viktualierum. De 2 store rum, som er i beboelseskvalitet, ligger placeret ud til en lille solgård, hvortil man har niveaufri adgang, hvilket giver masser af lys og luft.
Området
Villaen er beliggende centralt i Oldager i Lystrup, hvor man er omgivet af skøn natur.
I Lystrup finder man skole, indkøbsmuligheder, daginstitutioner, idrætshal, svømmehal mv. samt offentlig transport i form af bus og letbanen. Der er desuden kun ganske få minutters kørsel til motorvejen….