Beskrivelse
Dejlig villa i smukke omgivelser
Åbent hus med tilmeldingskrav 21/9 – klik på billede –
Hist hvor vejen slår en bugt ligger der et hus så smukt hvor udsigt til flotte grønne og gule marker står i stærk kontrast til den blå himmel. Og i haven flyver sommerfuglene og bierne dovent fra blomst til blomst – Ja, der er altid en særlig stemning på landet både sommer og vinter.
EDC byder velkommen til en villa på i alt 210 super velindrettede m² og en helt fantastisk have med hyggelige terrasser og lækroge.
Boligen indeholder.: Vindfang med direkte adgang til køkken. Ved siden af køkkenet har man lavet et ekstra køkken som kan lægges sammen med det eksisterende. Stue med spiseafdeling og brændeovn. Badeværelse med badekar. 2 værelser hvoraf det ene er lavet om til et walk-in-closet. Skøn udestue med kig til haven. I tilbygningen på ca. 80 m² (ej registeret på BBR) findes der stort soveværelse, endnu en stue/kontor/hobbyrum som kan laves om til endnu et værelse. Fyrrum med oliefyr samt udgang til stort værksted.
Derudover en carport.
Grunden på 1.996 m² er et helt kapitel for sig selv – Her falder roen til en med det samme og der er uanede muligheder for dig med grønne fingre. Udsigt til marker hele vejen rundt, og så kan der laves en terrasse hvor aftensolen og udsigten over markerne kan nydes.
Villaen ligger kun få km fra Herlufmagle, hvor der findes både Netto, skole, daginstitution m.m. Huset er perfekt til førstegangskøberen eller til den lille familie. Rammerne er i orden og villaen står indflytningsklar. Så er du træt af at bo midt i det pulserende byliv og drømmer du samtidig om den ugenerte stille tilværelse, tæt på naturen og med udsigt ud over markerne – så vil EDC anbefale dig at kigge nærmere på denne dejlige ejendom….