Søbjærg 29, 4180 Sorø

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

SKØN LANDVILLA TÆT PÅ SØ OG SKOV

Åbent hus med tilmeldingskrav 2/4 – klik på billede –

En virkelig skøn ejendom til den kvalitetsbevidste familie, som drømmer om at bo i naturskønne omgivelser og alligevel tæt på byen.

Ejendommen er beliggende på blind vej tæt ved Tuelsø og med udsigt til åbne marker. Området byder på et utal af gå-, løbe- og cykelture i den skønne natur. Her er cykelafstand til Sorø med indkøb, skoler, børnepasning, sportsområde m.v. Endvidere få min. kørsel til motorvejstilkørslen. Cykelsti og bus til skole.

Dejlig stor og flot anlagt have med hyggeligt gårdmiljø, stort terrasseområde med swimmingpool, frugthave, bålsteder og shelter. En del af haven har tidligere været udlagt til folde, som nemt kan genskabes, så der er mulighed for mindre dyrehold.

Beboelsen er nyopført i 1998 med nyindrettet 1. sal i 2004 og fremtræder i en god kvalitet med bl.a. flot sortglaseret tegltag, fuldmurede vægge, dejlige lyse rum og gulvvarme i stueplan. Opvarmning ved træpillefyr, som suppleres med brændeovne. Der er installeret varmegenindvindingsanlæg i stueplan, som sikrer et godt indeklima. Der er installeret fibernet.

Udbygningerne er ligeledes i en fin stand og er indrettet med ”slyngelstue” med bar og brændeovn, gildestue, fyrrum, disponibelt område med bl.a. to hestebokse, sadelrum samt viktualierum. Her er endvidere et godt værksted med hønsehus samt et separat maskinhus.

Indeholder: Hall med trappe til 1. sal. Dejlig stor lys stue med brændeovn og udgang til haven. Moderne køkken/alrum med udgang til terrassen ved pool-området. Soveværelse (pt. indrettet til walk in closet) med eget badeværelse. Børneafdeling med to gode værelser og pænt badeværelse. Bryggers med god skabsplads. Nydeligt toilet. 1. sal: Stor stue med brændeovn og udgang til altan med flot udsigt. Soveværelse.

En virkelig skøn ejendom med en helt fantastisk have og beliggenhed.

Sorø er kendt for sine naturskønne omgivelser med mange søer og skove. Sorø har en central beliggenhed på Sjælland. God infrastruktur med bl.a. motorvejsforbindelse til København og Fyn/Jylland samt tog hver ½ time til såvel København som Fyn/Jylland. Byen byder på alle indkøbsmuligheder, Akademihaven, gymnasium, daginstitutioner samt både privat skole og offentlige folkeskoler. Hertil kommer kulturaktiviteter i form af biograf, kulturcafé, muséer samt mange sportsklubber, foreninger m.v. Sorø Golfklub og det naturskønne område ved Tystrup Sø og Susåen ligger godt 4 km syd for Sorø….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Søbjærg 29 , 4180 Sorø4.595.000 kr.18.547 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.700 kr/mdrVilla/LandejendomEnergimærke: DStørrelse: 242 ㎡Grund: 5002 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1998