Beskrivelse
Skønt sommerhus nær vandet!
Her finder du et rigtig dejligt sommerhus med en skøn udsigt til vandet og stranden, i et stille og roligt kvarter med direkte adgang til stranden. Huset er beliggende i kort afstand til Østerby Havn med butikker, restauranter, købmand og Marina. Sommerhuset ligger på en dejlig afskærmet lynggrund på hele 1.928 m2 med flot holdte naturarealer og privat sti til stranden og tæt på fredede arealer ved Jegens og Danzigmann, som med deres imponerende klitter, hede arealer og dejlig badestrand, helt sikkert er et besøg værd.Huset er et dejligt sommerhus med 50 bolig-m2 men udnyttet godt med en fin planløsning og loft til kip, som giver huset en god rummelighed. Huset indeholder en entre, soveværelse, badeværelse med bruseniche, samt et værelse. Videre finder man et nyere og flot HTH køkken fra 2020 med ovenlysvindue, og i åben forbindelse med en god stue med brændeovn og en hyggelig alkove. Huset har nyere pæne trægulve fra 2020, og i stuen et stort vinduesparti ud imod vandet og den flotte lynggrund med en fin afskærmende bevoksning. Fra stuen er der udgang til overdækket terrasse og den skønne udsigt til vandet. Udsigten er rettet mod indsejlingslinjen til havnen så man ser alle fiskekutterne og lystsejlerne som anløber i løbet af dagen. I forbindelse med huset er der et fint, lille indbygget udhus og en god terrasse, hvorfra solnedgangen kan nydes. Endvidere er der en afskærmet terrasse mod syd med masser af sol. Huset opvarmes med luft til luft varmepumpe, brændeovn, samt elpaneler. Derudover et nyere udhus i vedligeholdelsesfri materialer og et lille brændeskur.Her får du et dejligt sommerhus i 1. række med skøn udsigt og som helt sikkert er et godt udlejningspotentiale. Overtagelsen er først mulig tidligst 1. oktober 2023. Som husejer på Læsø tilbyder Læsø Kommune mulighed for Ø-kort, der giver adgang til rabatter på færgebilletten. Se mere info herom på Læsø Færgens hjemmeside.Har du spørgsmål eller ønsker du en fremvisning er du velkommen til at kontakte Poul-Erik Larsen på tlf. 20 28 26 80 eller Peter-Christian Pedersen på tlf. 20 14 29 99….