Beskrivelse
Murermester villa tæt på skole og centrum
I finder dette fine hus på en skøn og rolig placering på Østerbro tæt på centrum, skole og indkøb. Hjemmet breder sig over beboelse i halvandet plan, samt en tør og høj kælder – der er i alt 226 m2 at udfolde sig på. Udenfor venter en dejlig gårdhave med en charmerende fliseterrasse i niveauer, hvor der er mulighed for en masse gode stunder med venner og familie. Udenfor er huset meget velholdt, indenfor skal der laves forskellige ting, så du har rig mulighed for at sætte dit eget præg. På grunden er der ligeledes indkørsel til en bil.Den store stue indbyder til at være et hjerterum med jeres personlige indretning. Her får I plads til de bløde møbler i den ene ende, mens spisebordet kommer til sin ret i den anden. Det rare lysindfald bidrager kun til den behagelige stemning. På hele stueplan er lofterne sænket ca. 40 cm, hvilket vil give mulighed for at øge loftshøjden en hel del. Ligeledes kan de flotte trægulve på begge plan høvles og behandles, hvilket vil løfte huset gevaldigt. Derudover er det gæstetoilet på stueplan, samt et rummeligt køkken med spiseplads. Førstesalen rummer 3 gode værelser, hvor det ene er et gennemgangsværelse, der bliver brugt som kontor. Både værelser og fordelingsgang er med massive trægulve. Derudover er der badeværelset, og et stort uudnyttet loftsrum, hvor der kan indrettes yderligere boligareal. Der er fuld kælder i huset, som er tør, med egen udgang og en opgang inde i huset. I kælderen er der afløb og vand, hvilket giver mulighed for at etablere eksempelvis bryggers. Kælderen har være brugt som værksted og til opbevaring.Huset er bygget med facader i røde sten, hvor 2 af facaderne er fuget om, der er termovinduer og døre samt lavet kloak og dræn. Indvendigt er der plankegulve, malede tapetserede vægge, panellofter i stueplan og profillofter på 1.sal. Med dette hus er det kun indvendigt, at du skal fokusere på at få opdateret huset. På flisearealet bagtil kan I med fordel placere havemøblerne. I får en perfekt beliggenhed midt imellem et trygt familiekvarter og byens tilbud, der alt sammen kan nås inden for gåafstand. Efter højst én kilometer står I ved grønne områder eller en smuk udsigt over vandet ved lokal lystbådehavn, ligesom gåturen kan nydes langs Prinsholmen, og samme overkommelige distance bringer jer til specialforretninger, spisesteder og indkøbsmuligheder.Hvis I har lyst til at forme jeres egne drømme og fremtid, er dette huset for jer! Indret plantegningen her: target=_blanklink til indregningstegning…