Rydhaugen 8, 8620 Kjellerup

 

Beskrivelse

CHARMERENDE EJENDOM MED UDSIGT I NATURSKØNT LANDSKAB

Drømmer I om charmerende og mulighedsrig ejendom med en fredfyldt have, beliggende i et naturskønt område? Så er Rydhaugen 8 ganske sikkert noget for jer. Velkommen til. Denne bolig er nemlig noget helt særligt, for foruden at ligge særdeles flot med udsigt til vidtstrakte marker, byder den også på et velholdt og rummeligt indre, der er holdt i en landlig stil. Boligen fra 1904 giver jer nemlig 184 kvadratmeter, der breder sig over en praktisk entré, fire gode og indretningsvenlige værelser i pæn størrelse samt en stor gang med udgang til både bryggers med vaskefaciliteter og et fyrrum. Ejendommen byder også på et lyst og tidløst badeværelse med fin plads til både vindue, vaskemøbel og badekar med brus. Hjemmets kvadratmeter flotter sig især i den attraktive stue, der byder på et lunt lysindfald samt en charmerende brændeovn som naturligt samlingspunkt. Her er det let at indrette sig godt og rart, for stuen rummer rig plads til både spiseområde og sofamøblement. Køkkenet ligger i forlængelse heraf og er velpasset i en klassisk og indbydende stil med god skabs- og bordplads til hele familien. Fra køkkenet er der desuden en dejlig udgang til ejendommens terrassearel samt den grønne have. Udenfor venter jer nemlig haven, der næsten er et kapitel for sig, for den er både stor og særdeles hyggelig. Her er velbeplantede bede, buske og træer samt et overdækket terrasseareal at nyde tilværelsen ved, og så får I rig plads til både leg og afslapning. Udsigten herfra er fredfyldt og enestående, for I har direkte kig til gyldne marker og naturskønne landskaber. I haven finder I også et godt brændeskur og en carport til familiens bil og cykler. Her kommer I til at bo midt i et dejligt, grønt landskab, der emmer af fred og ro, og hvor naturen er i højsædet. Dertil kommer at I er nær alle hverdagens fornødenheder med overskuelig afstand til indkøbsmuligheder, skoler og deslige, der får hverdagen til at glide godt og let. Ønsker I blomstrende by- og kulturliv har I Silkeborg, som I møder efter blot 20 minutter i bil, og ellers er både Randers, Skanderborg og Aarhus indenfor en times bilkørsel. Lyder det som noget for jer? Så tøv ikke med at kontakte os. Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.; …

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Rydhaugen 8 , 8620 Kjellerup1.395.000 kr.6.885 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.556 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 184 ㎡Grund: 1121 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1904