Beskrivelse
Velindrettet villa med skønt udemiljø i Bording
For familien, der ønsker en fin og funktionel bolig med nem adgang til alle hverdagens fornødenheder, er denne villa på Klochsvej 17 i Bording et glimrende valg. Boligens 135 m2 er godt udnyttet med blandt andet tre reelle værelser, og udenfor venter jer en have, der kan trække tæppet væk under de fleste. Ud over at den er lukket og ugeneret byder den på flere skønne hyggekroge, og mod sydvest er der en overdækket terrasse med et skønt udsyn over det flot opvoksede havemiljø. Ejendommen ligger med kort gåafstand til byens sportshal og togstation, og på cykel kan I på under fem minutter nå henholdsvis Bording Børnehave og Bording Skole samt et velassorteret supermarked. I bil tager det øvrigt kun omkring ti minutter at nå til Ikast, mens køreturen til Herning tager omkring et kvarter.Udefra står villaen pæn med solgul facade og nyt tag fra 2018. Vinduerne i gavle og kvist er fra 2005, og i 2010 blev husets krybekælder efterisoleret. Varmtvandsbeholderen er fra 2012, og i 2014 blev der isat plastvinduer og -døre i hele stueplanet. I øvrigt er den 45 m2 garage opført i 2008.I boligens stueplan finder I et rummeligt værelse, et badeværelse med plads til vaskesøjle samt en opholdssektion, hvor køkkenet ligger i åben forbindelse med en lys vinkelstue. Fra entréen er der trappe op til førstesalen, hvor I finder de to resterende værelser samt en repos/stue. Etagen har i øvrigt synlige hanebånd og ekstra opbevaringsplads under nogle af tagspærene.Velkommen til Klochsvej 17!…