Beskrivelse
Velindrettet familievenlig bolig på blind vej i roligt villakvarter i Løvel
Løvel er et oplagt sted at bosætte sig, hvis man sætter pris på at bo i et stærkt lokalsamfund med en god fællesskabsfølelse med mange ildsjæle, der sammen med byens borgere sørger for at der til stadighed er et godt miljø for både børn og voksne. Foreningslivet er bredspektret med et godt udvalg af idrætsgrene, og her er der også gode muligheder for at få et aktivt friluftsliv. Man kan handle lokalt ved købmanden ca. 400 meter fra villaen og geografisk ligger Løvel i kort afstand fra Viborg, Aalborg og Silkeborg.Med en god placering sidst på en blind vej over for skolen, børnepasning og hallen ligger denne velindrettede villa fra 1987 med 147 velindrettede kvm samt en kælder og en stor garage med værksted. Villaen er passet løbende med bl.a. udskiftning af trægulve og inventar på badeværelset, maling af trælofter, lægning af klinker og tæppe i kælder og lægning af fliser ude m.m. Generelt er det en bolig med en lav vedligeholdelsesgrad inde som ude.Til hverdag vil man nok bruge indgangen via garagen, hvor man kommer direkte ind i det praktiske bryggers, og ellers er der en entréindgang.Hjerterummet i boligen er det åbne køkken-alrum og opholdsstue, der har god plads og skønne åbne udsigter ud over den omkringliggende natur. Køkkenet har malede hvide fronter og ligger med indgang til stuen, der har en god størrelse. Fra stuen er der udgang til en terrasse, ligesom der er indgang til to værelser og en værelsesafdeling med 2 værelser og et badeværelse med både bruseniche og badekar.I entréen er der nedgang til kælderen, der er i en pæn beboelsesstandard, så her får man altså mange ekstra gode kvadratmeter at anvende med 3 disponible rum og et praktisk toilet. Fra kælderen er der endvidere opgang til garagen.Villaen ligger på en 1.137 kvm stor grund ud til et åbent område, hvilket giver jer skønne og endeløse udsigter ud over området, en udsigt, der også kan nydes fra den solrige terrasse.Haven er anlagt så den er nem at holde og den består primært af en nylagt græsplæne, der kan passes af en robotplæneklipper.Denne villa er med andre ord et oplagt valg til børnefamilien….