Tjørneager 10, 4330 Hvalsø

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

360 M2 GARAGE MED 156 KVM. BOLIG+KLD

Nu udbydes denne bolig-/erhvervsejendom med en bolig på 156 kvm. med 150 kvm. rigtig høj kælder samt 360 kvm. garagebygning, som har været anvendt til vognmandsforretning, centralt beliggende i Hvalsø tæt på alt. Ejendommen er beliggende i et blandet bolig-/erhvervsområde

Der er mulighed for at opvarme med billig fjernvarme, da der er fjernvarmestik ude i vejen.

Boligen er rigtig flot muret i rødmelerede sten med betontag, og den er er yderst velholdt, men også i original 80èr stand overalt, i positiv forstand. Garagebygning er opført i profileret, galvaniseret stålplader og taget er belagt med eternitplader.

Boligens indretning: Fordelingsgang med nedgang til kælderen. Stor vestvendt stue med udgang til terrasse med koi-karper bassin og stor ugeneret have. Stort køkken/alrum med egetræselementer og stor spiseplads. Forældreafdeling med stort badeværelse med badekar og bruseniche samt soveværelse med skabsvæg. Børneværelse. Gæstetoilet. I kælderen er der indrettet et kæmpe stort aktivitetsrum med plads til bordtennis/billard og lign, gæstetoilet, 3 disponible rum/teenagerum samt vaskerum.

I garagebygningen er der indrettet et separat fyrrum med både brændefyr og oliefyr. Herudover er der indrettet 292 kvm. garage med 5 porte, heraf 2 elektriske porte med en højde på lidt over 4 m. og en bredde på 4,2 m. Der er mekanikergrav med olieudskiller ved den ene port. Herudover er der indrettet toilet, bad, frokoststue, kontor og omklædning. Over disse personalerum, er der etableret et åbent lagerrum, ud mod garagen.

Grunden er p.t. på hele 3.227 kvm., men der er et areal på ca. 150 kvm. under frastykning til Lejre Kommune i forbindelse med handlen, og arealet ligger vest for hønsehuset, ud mod Åsvejen. Det formodes at brugsretten til arealet bibeholdes.

Hvalsø har direkte tog til København H. som kan nås på 35-43 min., og byen har gode indkøbsmuligheder i SuperBrugsen, Netto og Fakta og Aldi er på vej. Herudover skole, integrerede institutioner, biograf, Bygma, Cykel- og maskinforhandler, Apotek samt idrætshaller og idrætsanlæg. Fritiden kan bl.a. tilbringes i de store Bidstrup Skove, som både har MTB-, ride- og løberuter samt badesø og hundelufter skov.

Købesummen fordeles med 2.195.000 på boligen og 1.000.000 på erhvervsdelen og 1.000.000 på grunden….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Tjørneager 10 , 4330 Hvalsø4.195.000 kr.18.896 kr/㎡Ejer Udgifter: 5.311 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 156 ㎡Grund: 3077 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1987