Beskrivelse
Virkelig velbygget, moderne og hyggeligt halvt dobbelt hus på dejlig grund
Ejendommen er beliggende centralt i Rønne by med kort afstand til skole, idrætsfaciliteter, gode indkøbsmuligheder m.m. – Rønne by er Bornholms største by med alle de faciliteter som der efterspørges af byens borgere – gode indkøbsmuligheder, restauranter og cafeer, flere idrætshaller, flere skoler, børnehaver, teater, biograf m.m. – i Rønne by forefindes også lystbådehavn, trafikhavn med færger til Ystad, Køge og Tyskland samt Bornholms Lufthavn med fly til København og i sommermånederne til og fra andre destinationer.
Gode offentlige busforbindelser i umiddelbar nærhed.
Ejendommen der er opført i 1 1/2 plan med kælder fremtræder særdeles velbygget opført i røde mursten med næsten nyt rødt tegltag samt hvidmalede termovinduer der passer til ejendommens arkitektur. Carport og udhus er opført i andet materialevalg.
Grunden er flot anlagt med pæn forhave, flisebelagt indkørsel, flisebelagt solterrasse samt græsplæne og anden ældre beplantning med frugttræer m.m.
Ejendommen der fremtræder velholdt og moderne indeholder bl.a. følgende:
Entre / fordelingsgang med trappe til 1. sal samt nedgang til kælder.
Gæstetoilet med håndvask.
Flot køkken med hvidevarer – med direkte udgang til dejlig solterrasse samt have – køkkenet er beliggende delvist åbent til spisestue.
Pæn spisestue med brændeovn – adskilt med “skydedøre” til opholdsstue.
Hyggelig opholdsstue – adskilt med “skydedøre” til spisestue.
1. sal:
Repos / fordelingsgang.
Dejligt badeværelse med toilet, håndvask/-skabsarrangement, bruseafsnit m.m.
3 gode værelser – flere skabe.
Kælderen der fremtræder højloftet og tør:
Stort rum med fjernvarmeinstallation – til opbevaring diverse.
Stort rum / vaskekælder med bruseafsnit og direkte udgang til have.
Foruden ovennævnte forefindes:
Carport.
Ældre udhus.
En virkelig dejlig ejendom – centralt i Rønne by….