Østergade 11, st., 5970 Ærøskøbing

5970 ostergade 11 st 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

IDYLLISK BYHUS I EVENTYRBYEN

I en af Ærøskøbings allersmukkeste gader, Østergade, ligger dette charmerende hus, med sti ned til vandet og molestien via slippe fra haven. Indenfor kort afstand har man derfor mulighed for at tage sig en morgendukket eller sætte sin jolle i vandet ved slæbestedet i Bøssehage. Cykel- og vandrestier løber lige forbi, og indkøb, gratis bus og alle hverdagens fornødenheder ligger lige om hjørnet.Med roser op ad den gule facade, solrig østvendt have godt i læ, sprossevinduer med koblede rammer og en lang række originale detaljer bevaret, så er idyllen til at tage og føle på. Huset er velholdt og løbende vedligeholdt igennem årene. Huset er delt op i to separate boliger, så man har mulighed for at leje den ene del ud, og benytte den anden del selv, hvis man ønsker dette.Et virkelig idyllisk hus, med unik beliggenhed, perfekt til den lille familie. Indeholder:Østergade 11 th.- Via hovedøren fra Østergade træder man ind i entréen, hvor der er trappe op til 1. salen samt indgang til et pænt badeværelse og en dør ind til stuen. Fra stue er der adgang til køkken med udgang til den skønne have, hvor man har slippe ned til molestien og vandet. I haven er der et udhus, som han bruges til opbevaring/ værksted eller lignende. På 1. salen er der et repos, samt 2 gode værelser, hvoraf et af værelserne har kvist ud mod haven. Rundt denne kvist er der for nyligt lavet ny zinkindækning. Østergade 11 tv. – Fra Østergade træder man ind i en entré med trappe op til førstesalen samt indgang til badeværelse og stue. Der er fra stue adgang til et lille køkken med udgang ud til haven. Det er fra køkken også muligt at tilgå badeværelset. På 1. sal er der et repos samt 2 værelser, hvoraf det værelse mod haven har kvist. Alt i alt en charmerende byhus med god central beliggenhed i Ærøskøbing by.Der er tilsluttet fjernvarme og vand fra Ærø vand. Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dkSkal ejendommen anvendes som fritidsbolig kan 80% belåning sandsynligvis ikke opnås (75%). Uanset om ejendommen skal anvendes som fritidsbolig eller helårsbolig anbefales det at rådføre sig med eget pengeinstitut. ÆRØSKØBINGDen næststørste by på Ærø er Ærøskøbing, som i folkemunde kaldes Eventyrbyen.Ærøskøbing er måske Danmarks smukkeste by, med de farverige, charmerende og velholdte huse i bymidten. Og selv om Ærøskøbings historie er helt unik, så er byen ikke en museums-by. Nej, livet leves bag de smukke facader, de brolagte gader er fyldt med leben og der er et langt større udvalg af caféer, restauranter og spændende butikker, end man kunne forvente af en by med ca. 900 indbyggere. Årshjulet er præget af de mange brudepar, der vælger byen som ramme for deres store dag og det er ikke usædvanligt at møde brudepar i flotteste skrud i gaderne. I Ærøskøbing finder man øens friskole, Ærø Friskole. Området omkring Ærøskøbing er fredet – og ligeså unikt som byen er det – og man glædes sammen med de mange turister, der lægger vejen forbi – bl.a. over den perlerække af strandhuse, der ligger på Vesterstrand. Tvillingefærgerne MF Marstal og MF Ærøskøbing sejler næsten timedrift til Svendborg.ÆRØEn ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde alt – fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter. På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift – noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at alt var indenfor rækkevidde. Sådan er ø-livet stadig i dag – et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.Og det er derfor, at vi siger, at Drømmen er på en ø!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Østergade 11, st., 5970 Ærøskøbing1.995.000 kr.12.091 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.786 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 165 ㎡Grund: 366 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1754

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x