Beskrivelse
Velkommen indenfor til en fremvisning af en rummelig og lysfyldt bybolig – her erhverver du helt nøjagtigt 51 veldisponerede kvadratmeter, og planløsningen matcher både singler og kærestepar såvel som venneparret, der er på udkig efter en delevenlig lejlighed.Adressen er Vangede Bygade 68, 2, tv, og her møder du først og fremmest den gedigne rødstensejendom fra 1940. Som beboer får du parkeringsmuligheder lige ude på gaden, og der er bl.a. brugsret til store, grønne fællesarealer med plads til alt lige fra aktiviteter til afslapning – perfekt til grillmiddage på lune sommeraftener eller til bare at slå sig ned og læse en god bog. Som et ekstra plus kan vi oplyse, at lejligheden ligger øverst i bygningen, og det betyder, at dit nye boligkapitel kommer til at udspille sig helt uden overboer, der larmer allermest, når du har brug for fred og ro. Hoveddøren åbner til en pæn og klassisk toværelses lejlighed, der står med lyse trægulve, hvidmalede vægge og lofter samt et naturligt lysindfald. Planløsningen viser sig først og fremmest med en entré med mulighed for opbevaring af overtøj, og herfra er der videre afsæt til samtlige rum, hvilket gør lejligheden delevenlig. Stuen og soveværelset har begge en god og regulær størrelse, hvorfor de kan fungere som to separate baser for venneparret eller to studerende, mens singler og kærestepar kan indrette sig med stue og soveværelse. Dertil byder boligen selvfølgelig på et badeværelse med vægfliser og terrazzogulv samt et tidløst køkken, der er opført med god bord- og skabsplads.Lejligheden har en attraktiv adresse, som er både rolig og central på en og samme tid. Her er man i gåafstand fra Vangede Station, hvilket betyder, at du er godt forbundet med hele Københavnsområdet. Derudover får du, med adresse på Vangede Bygade, nem adgang til både indkøb og specialbutikker – og du bliver samtidigt nabo til Nymosen, hvor du kan nyde en gåtur i de grønne omgivelser. Der er heller ikke langt til en løbetur omkring Gentofte Sø, så den bynære beliggenhed kombineres med områdets rekreative åndehuller….