Beskrivelse
Attraktivt beliggende lys og velholdt villa ved Gudenåen i Ulstrup
Denne villa fra 1977 ligger med en attraktiv placering på et roligt lukket vænge i kort afstand fra Gudenåens smukke natur med Trækstien, der løber forbi her. Den velindrettede villa er på 134 velindrettede kvm og hertil kommer en 30 kvm stor udestue alt sammen på en grund, der udgør 942 kvm. Villaen ligger i Ulstrup der er smukt beliggende midt mellem Aarhus, Silkeborg, Viborg og Randers, hvortil der er off. transport, herunder gode togforbindelser. Ulstrup har daginstitution, skole, idrætsfaciliteter og foreningsliv samt indkøbsmulighed og naturligvis mange aktivitetsmuligheder i naturen til både vandre- og løbeture, men også til cykelture og sejlads på Gudenåen, så her er virkelig gode faciliteter.Boligen fremstår velholdt og passet, så I overtager en pæn villa, hvor det er muligt at tilsætte jeres eget præg til de lyse rum og til indretningen. Man får adgang til boligen enten via entréen eller via det praktiske bryggers, der har en fin størrelse og opbevaringsplads m.v. Fra bryggerset går man videre ind i et ældre lyst og funktionelt spisekøkken, hvor man kan samles til madlavning og måltider. Herfra kan man gå ind i den rummelige stue, der har god plads til både spisebord og sofakrog. Der er skydedøre ud til den rummelige og velholdte udestue, der mere eller mindre er integreret i boligen, og derfor giver jer mange ekstra gode kvm. Den anden del af boligen består af en værelsesafdeling med 3 værelser af varierende størrelse samt et pænt badeværelse med bruseniche og entréen, der gemmer på et gæstetoilet. Ude er der anlagt en pæn have med en stor græsplæne med dekorative bede med buske og små træer samt en stor flisebelagt terrasse. Med en beliggenhed som denne kan det skønne liv ved Gudenåen hurtigt komme ind under huden på jer, for her er virkelig skønt og en fantastisk natur som man aldrig kan få for meget af. Til boligen hører en indkørsel, der fører ind til garagen. Kan I se jer selv bo i disse fantastiske rammer, så tag kontakt til os allerede i dag….