Beskrivelse
Godt isoleret sommerhus
Stort sommerhus – her kan du bo hele året som pensionist
Med indgang direkte fra den store carport, har du et hyggeligt og godt køkken/alrum, og hvor den tidligere stue er indrettet som spiseplads. Her kan I slappe af efter maden og nyde varmen fra brændeovnen.
Fra spisestuen er der udgang til en dejlig udestue, hvorfra haven kan nydes. Der er stor opholdsstue med lofter til kip og udgang til delvis overdækket terrasse. Der er et lækkert badeværelse med brusekabine og gulvvarme. Stort soveværelse med skabsvæg og lille kontor/gæsteværelse.
Haven er skøn. Her er mange gode kroge, hvor du sidder i læ og nyde haven. Der er en dejlig morgenterrasse ved siden af drivhuset. Om du skal have det som et ekstra uderum, eller du vil kaste dig ud i den vilde tomatdyrkning. Det er op til dig.
Området er skønt. Du har kun få hundrede meter til Tisvilde Hegn. Her fås alt, hvad hjertet kan begære med muligheder for svampejagt, vandre- og cykelture.
Tag til stranden og læg jer i en dyb klitgryde og bli’ bagt af solen. Når I skal køles af, så gå en tur langs vandkanten. Skal det være lidt romantisk, så husk et tæppe, picnickurven og den kolde vin. Sæt jer med fødderne i vandkanten og nyd en smuk solnedgang.
Ønsker du et sted, der emmer af stemning og gode oplevelser, så er det sommerhuset
Tag kontakt til os, hvis du ønsker at se og mærke den gode stemning….