Beskrivelse
PERFEKT DELELEJLIGHED ELLER TIL ET PAR
Det er i en super ejerforening, at du finder denne lyse lejlighed med to værelser, en stue, et badeværelse og et moderne køkken. Hjemmet frister herudover med en lukket altan, og af øvrige goder kan du se frem til, at der er parkering lige ved døren. Du bor samtidig godt i Brabrand.Det er i en klassisk gulstensejendom, at dit nye hjem ligger i stueplan. Grundplanen er rigtig god, for entréen fordeler nemlig alle hjemmets rum, og du kan passende starte med at træde ind i den rummelige stue. Her strømmer lyset gavmildt ind fra sydvest, hvilket gør rummet til en fornøjelse at indrette med både de bløde møbler og spiseafsnittet. Det er ligeledes fra stuen, der er forbindelse til den lukkede altan.Videre skal du se nærmere på det stilrene køkken med hvide, glatte elementer og en kontrasterende bordplade. Der er fint med skabsplads, og samtidig kan du glæde dig over at få ovn i arbejdshøjde. Badeværelset har ligeledes et stilrent møblement, og derudover byder det på en separat bruseniche. Til slut venter de to værelser, som du hurtigt får indrettet med hjemmekontor, børneværelse eller gæsteværelse foruden soveværelset.Der er ingen tvivl om, at den lukkede altan forlænger sommeren i begge ender, og når de varme måneder hersker, kan du slå ruderne helt fra og slippe briserne ind. Har du gæster på besøg, kan I indtage de gode fællesarealer med plæne og legeplads.Din beliggenhed sikrer dig en let hverdag med gåafstand til indkøb og busforbindelser, der hurtigt bringer dig til Aarhus. I cykelafstand finder du de mange tilbud i City Vest, og du vil derudover værdsætte de varierede sportsfaciliteter samt Byparken og de øvrige grønne områder. I bil er der lige over fem minutter til motorvejen, mens du får omtrent ti minutter til Aarhus….