Beskrivelse
Nu udbydes denne rummelige ejerlejlighed i Hobros bymidte, kun et stenkast fra bl.a. busterminal, gågade, teater, cafeer og ikke mindst tæt på naturområderne omkring både Mariagerfjord, Vester Fjord og Fyrkat. Her er pladsudnyttelsen i top! En nærmest perfekt lejlighed for det unge par eller seniorerne, der gerne vil have en bolig uden for meget vedligeholdelse. Foruden gåafstand til alle områdets herligheder får du en særdeles velindrettet og skøn lejlighed.Lejligheden er på 77 veludnyttede kvadratmeter med en god rumfordeling. Lejligheden byder velkommen indenfor i en lys entré der på bedste vis flyder sammen med lejlighedens fordelingsgang. Boligens hjerterum er den store stue, der er smukt indrettet med både spisestue og opholdsstue og de gode store vinduespartier lader fint lyset strømme ind igennem rummet, og fra stuen er der udgang til lejlighedens hyggelige altan – der er ingen altaner ovenover, hvilket giver fri udsigt til sol, stjerner og blå himmel. Stuen er i åben forbindelse til køkkenet. Stuen har tidligere været delt, så her kan du nemt etablere et ekstra værelse. Herudover rummer lejligheden et stort værelse indrettet med faste skabe samt et stort lyst badeværelse med bordarrangement, bruseniche og med plads til vaskemaskine. Alt i alt får du en velfungerende ejerforening med orden i sagerne, aflåst dørtelefon, affaldsskakt, trappevask, cykel kælder og fællesareal. Der er også mulighed for tilkøb af egen P-plads samt du får eget kælderrum med en god loftshøjde….