Beskrivelse
Opfriskningsklart hus i Vejstrup – skønt havkig og dejlig markudsigtDen flotte markudsigt og det fine havkig fra forhaven i retning med Langeland er to væsentlige aktiver ved denne villa på Højskolevej 13 i Vejstrup. Huset, der er af en overskuelig størrelse, ligger på en 1.018 m2 grund, hvor der er marker mod nord og syd, og fra forhaven kan man skimte Storebælt i det fjerne.Med marker til to sider og en ubebygget grund mod vest er det samtidig et hjem med ekstra luft og albuerum omkring. Naboerne er i øvrigt søde, og landsbymiljøet er hyggeligt. Vejstrup Forsamlingshus er desuden et fint samlingspunkt for områdets beboere med blandt andet fællesspisning og musikarrangementer. Fra adressen er der kun få kilometer til brugsforeningen og skolen i Skårup, mens der blot er ti kilometer til Svendborg bymidte.Villaen har altid været ejet af samme familie, siden den blev bygget i 1963, og den har en fin, overskuelig størrelse på 100 m2. Hertil kommer et baghus, som der er gode muligheder i. Det er pt. inddelt i to rum, og det vil eksempelvis være et perfekt værksted. Der er i øvrigt tørskoet forbindelse mellem boligen og baghuset via en overdækket terrasse, der ligesom huset og haven nyder godt af den flotte markudsigt. Både boligen og baghuset trænger til en kærlig hånd, men har du hænderne skruet rigtig på, kan du nemt tage moderniseringsprojektet i egen hånd.Boligens areal er fordelt på ét plan, som rummer to sydvestvendte værelser, et østvendt køkken med et tilhørende viktualierum samt et brusebadeværelse, som der er adgang til fra gangen. Herfra er der også adgang til husets lyse stue, hvis ene vinkel evt. kan udnyttes med et ekstra værelse. Der er indgang til boligen fra entréen mod syd, og fra bryggerset og fyrrummet er der adgang til den overdækkede terrasse.Lyder alt dette spændende? Så ring for nærmere information….