Beskrivelse
SOMMERHUSGRUND MED SUBLIM BELIGGENHED TÆT VED VANDET
På Brinken 185 får I en helt unik chance for at skræddersy jeres kommende fristed nøjagtigt efter jeres ønsker og behov. Adressen er nemlig hjemsted for en 1.198 kvadratmeter stor sommerhusgrund, der har en enestående beliggenhed kun få minutters gang fra kyststrækningen og stranden. Grunden står klar til at danne rammen om jeres kommende ferier og forlængede weekender. I kan praktisk talt bygge præcis det fritidshus, I drømmer om – uanset om I ønsker et sted med plads til familie og overnattende gæster, eller om I er til et mindre sted, hvor I kan nyde tosomheden. Begge dele er en mulighed – også hvis I ønsker noget helt tredje. Brinken udgør et fredeligt og lukket boligvænge uden gennemkørende trafik, og fra adressen er der kun få minutters gang til vandkanten, hvor I kan snuppe en forfriskende dukkert – men der er selvfølgelig heller ikke langt til den omkringliggende natur, som Stevns er særligt kendt for. Samtidig er der bare 20 minutters kørsel til Køges gamle bymidte, og vælger man i stedet at søge mod København, tager det blot 45 minutter, hvilket må siges at være helt ideelt. Det her er uden tvivl en grund og en beliggenhed, der skal opleves med egne øjne. Og I må hellere skynde jer at slå til, for sommerhusgrunde som denne ligger sjældent på markedet længe ad gangen. Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.; …