Beskrivelse
Velkommen til Violvej 28! På denne særdeles eftertragtede adresse i det mest centrale Værløse tæt på Søndersøskolen, Bymidten, S-tog, indkøb, institutioner og diverse sportsfaciliteter kan du nu blive den heldige ejer af denne sublime etplansvilla. Derudover ligger boligen også i gåafstand fra Søndersøen og dens omkringliggende natur.Udover god beliggenhed får du her en sjældent udbudt murstensvilla fra 1994. Boligen fremstår velindrettet, veludnyttet og i yderst god stand. Med den moderne plantegning kan boligen rumme de fleste familie-konstellation. Du får her intet mindre end 4 gode værelser, to badeværelser, åbent køkken/alrum og en ekstraordinær stor stue. Værelserne er optimalt placeret i forældre-teenage/afdeling, hvor forældreafdeling byder på det største af de 3 værelser med badeværelse en suite. Børne/teenage afdelingen byder på 3 veldisponerede værelser med et fælles badeværelse.I midten af de to afdelinger finder du husets hjerte; det store køkken/alrum som ligger i åben forbindelse til stuen. Køkkenet er renoveret i 2020 og fremstår flot og lyst i gode materialer. Både fra alrummet og stuen har du adgang til den store fliseterrasse hvorfra solen kan nydes fra morgen til aften enten ved grillen eller i en af de hyggelige kroge. Trods den centrale placering i Værløse kan du selv ikke i myldretiden ane trafikstøjen og er komplet ugeneret inde såvel som ude. Her er ikke en finger at sætte på hverken beliggenhed, indretning eller sjæl. Det er en bolig der skal ses og opleves – ring til os allerede i dag på tlf. 4498 3500 og se den før alle andre….