Beskrivelse
INDFLYTNINGSKLAR VILLA UDEN NABOER MED SKØN UDSIGT
Midt i naturskønne omgivelser, finder I her et helt igennem skønt hjem, hvor der er mulighed for hurtig overtagelse. Indenfor på Knudstrupvej 16 venter jer en veldisponeret indretning. I stueplan råder boligens arealer over to stuer, som I kan indrette til både en dagligstue, hvor fødderne smækkes op i sofaen en lørdag aften, og et spiseområde, som kan danne rammerne om mange gode samtaler henover aftensmåltidet. Lyst køkken, der udfolder sig med rigelig plads til, at I kan afprøve jeres kulinariske kunster i hinandens selskab. Derudover finder I også med et badeværelse, entré samt et fyrrum. På 1. salen finder i et lille repos samt to rummelige værelser, begge med en fantastisk udsigt. Ude fra vejen mødes I af grønne områder og en klassisk ligusterhæk, der maler sig op som en naturskøn baggrund til den fine ejendom, der med rødt tegltag og hvid facade fremstår aldeles charmerende. Her er både mulighed for at parkere bilen i indkørslen eller carporten, ligesom I kan nyde solens varme stråler i de udendørs omgivelser med en kold drink i hånden og udsigt til åbne marker.I kommer til at få et hjem blandt smuk landlig idyl, hvor I i ugenerede rammer og omkranset af marker kan fordybe jer i rolige stunder og alle hverdagens glæder. I er desuden blot få minutters kørsel fra Høng, hvor I finder alt til hverdagens behov og mere til samt Løve, der også byder på både skole og daginstitution. Med denne beliggenhed kan I desuden med lethed bruge weekenden på at udforske både grønne områder og vand og sand, da det kun tager et lille kvarter i bil at ankomme ved de nærmeste strande.Så kom og find jer til rette i dette dejlige hjem!…