Beskrivelse
Landejendom meget tæt på skov og strand…!
Hvis du lige går og drømmer om at bo lige midt i den smukke sydfynske natur i et attraktivt område meget tæt på skov og strand ved Elsehoved…? Så skulle du prøve at kigge lidt nærmere på denne fine ejendom, som rummer rigtig mange muligheder for den store familie, bofællesskab, mindre erhverv etc. Ejendommen består af et kønt stuehus med 1 sal, på ca. 300 kvm. beboelse samt nogle gode solide udbygninger med stalde, store udhuse til værksted, garage, hobbyrum etc. – ialt ca. 450 kvm. med mange muligheder.Ejendommen er beliggende på en skøn grund med en stor parklignende have, skøn lukket gårdsplads og så er der et godt jordtilliggende til på godt 3 HA. P.t. udlagt med frugttræer som forpagteren passer. Har du selv brug for at anvende jorden kan det også lade sig gøre. Stuehuset, der har været anvendt gennem mange år af Vejstrup Efterskole, indeholder rigtig mange gode rum – masser af værelser, flere køkkener og badeværelser, stuer etc. Se evt. vedlagte plantegninger af de 2 plan.Vejstrup er beliggende med kort afstand til Skårup by, hvor der findes gode indkøbsmuligheder, kultur- og idrætscenter, flere skoler i området, gode busforbindelser. Skal du ind til Svendborgs hyggelige bycentrum, tager det ca. 10 min. i bil.Vi glæder os til at fremvise denne spændende ejendom, ring og aftal en tid, så mødes vi på Højskolevej 59, Vejstrup – sæt god tid af til at se det hele.Overtagelse kan være hurtigt, eller efter nærmere aftale….