Beskrivelse
VELDISPONERET LEJLIGHED FRA 2007 MED ALTAN OG GULVVARME OVERALT
Med adresse på Sydvestvej 8, 1, th kommer I til at bo helt centralt i Glostrup. Ja, faktisk er der ikke andet end 2 minutters gang til Glostrup Station, hvorfra toget kører til f.eks. Nørreport på kun 18 minutter, og lige ved siden af ligger Glostrup Shoppingcenter, som samler mere end 50 butikker under samme tag. I samme afstand har I biografen, Netto, Aldi og Hovedvejens mange restauranter og take-away-steder. Og den lille familie kan selvfølgelig glæde sig over, at nabolaget huser skoler, daginstitutioner og masser af fritidsaktiviteter. Det her område har hele pakken.Lejligheden følger naturlig trop, og den er mindst lige så attraktiv som adressen. Ejendommen er opført i 2007 med et flot og stilrent arkitektonisk udtryk, og det samme går selvfølgelig igen indendørs, hvor 83 indflytningsklare kvadratmeter venter. Der er gulvvarme overalt, og den veludnyttede planløsning er både velegnet for singler, kærestepar, vennepar og den lille familie. Der er desuden elevator i opgangen.Hoveddøren åbner op til entréen, og herfra er der videre afsæt til lejlighedens absolutte omdrejningspunkt, nemlig opholdsrummet. De mange kvadratmeter herinde sikrer et hav af indretningsmuligheder med god plads til både sofa- og spisearrangement, og køkkenet er opført i lyse elementer med gode hårde hvidevarer – rummet nyder samtidig godt af et naturligt lysindfald takket være det vestvendte vinduesparti, og i forlængelse heraf ligger altanen, som udgør et dejligt udespot i sommermånederne. Lejligheden afrundes med to gode, regulære og møblerbare værelser samt et stort badeværelse, der har separat brus og vaskemaskine.Det her er kort fortalt en bolig, der skal opleves med egne øjne. Og vi byder selvfølgelig gerne indenfor på en fremvisning….