Beskrivelse
Hyggeligt sommerhus ved Høve Strand
Leder I efter basen til jeres kommende ferier og weekendture, så er dette sommerhus ved Høve Strand det oplagte valg. Her venter jer de bedste rammer til udflugter i skoven og solbadning på den nærliggende strand, og på samme tid kan I indenfor samle jer i det åbne opholdsrum og være sammen på tværs af forskellige aktiviteter. Velkommen til Spurvevej 7. En bedre ferieadresse er svær at finde, og I kan nemt læne jer tilbage og nyde de fredelige omgivelser, der omkranser jer. Derudover kan I også hurtigt komme til stranden, hvor det er ideelt at medbringe picnickurven og strandtæppet og lave en tur ud af det. Medbringer I jeres cykler, er der samtidig også blot en kort cykeltur til grønne omgivelser i Jyderup Skov, som nås efter halvanden kilometer.Sommerhuset præsenterer sig nydeligt og har nyere tag og vinduer. Takket være boligens stand er den samtidig helårsanvendelig, så I altid kan tage turen hertil, når I ønsker at koble af. Udenfor tilbringes de varme dage på den overdækkede terrasse, og imens kan børnene lege, skabe minder og bygge huler på den 1.200 m2 store grund med græsplæne og forskellig beplantning.Indenfor venter jer 96 m2 fordelt over ét plan, som gennemgående præsenterer sig med en hyggelig atmosfære. Sommerhusets samlingspunkt er det åbne opholdsmiljø med køkken og stue samlet i én herlig forening. Her får I gode betingelser til at tilberede maden i det fine køkken, der har hvide elementer med optimale opbevaringsløsninger. I stuen samles I om spisebordet til spil, samtaler og andre aktiviteter, mens I også kan nyde afslappende stunder i sofaen, som med fordel kan arrangeres omkring den stemningsskabende brændeovn. Videre kommer I til to værelser, et badeværelse med bruseniche og sluttelig et disponibelt rum, hvor I kan installere vaskefaciliteterne….