Beskrivelse
Vi befinder os i et vanvittigt centralt område lige i starten af Amagerbro: Brigadevej ligger tværs overfor Amagerbro metrostationen, og for enden af vejen kommer KUA og dernæst Amager Fælled som fine naboer. Brigadevej er dermed også beliggende klos op ad et væld af indkøbs- og cafémuligheder – inkl. Amagercentret – og der er en sommerlig, kort afstand til den dejlige Strandpark. Her i smørhullet findes altså denne hyggelige lille lejlighed, som fremstår i meget nydelig stand. Det nyere og stilsikre køkken har matchende hvidevarer (sorte), og badeværelset er ligeledes løbende renoveret med sin separate bruseniche. Vinkelstuen byder på sofaplads, masser af lys gennem vinduerne og en hyggelig spisekrog. Gennem stuen er der adgang til lejlighedens soveværelse, som ligger roligt mod gården.Frygt ikke for fremtidig stormflod; her i ejerforeningen har man individuelle loftsrum til opbevaring og ingen kælder. I stueetagen ligger til gengæld et nyrenoveret vaskerum med fine faciliteter og indgang fra både gården og gaden. Gården er stjernecharmerende, da den er renoveret med respekt for historikken som klassisk arbejdergård. Her er både grønt, dejlige sidde- og spisemuligheder i solen og rigelig plads til cykelparkering.Flyt ind i denne historiske og yderst centrale del af Amager, hvor der samtidig er 2,5 km. til Kgs. Nytorv eller under 3 km. til Rådhuspladsen. Lejligheden er ganske oplagt som studie- eller singlebolig, og din evt. første egen bolig bliver en af de bedste at tænke tilbage på. Vi ses på Brigadevej!…