Beskrivelse
Istandsat murermester villa i Hvidovre Nord
Er I på jagt efter en charmerende rødstensvilla i rolige omgivelser, som samtidig er tæt på byen? Så bør I ikke gå glip af dette fine hjem i det nordlige Hvidovre. Her får I en klassisk bolig fra 1930, der med sine 121m2 og en disponibel kælder, nemt rummer den pladskrævende familie. Glæd jer desuden til at nyde den dejlige have og den korte spadseretur til børnenes institutioner og skole. Når I ankommer til Klovborgvej 21, møder I en murstensvilla, som præsenterer sig særdeles flot og charmerende med sit tilhørende tegltag og klassiske arkitektur. Indenfor bydes I velkommen i entréen, der leder til hjemmets veldisponerede planløsning. I drages naturligt ligefrem mod køkken alrummet, der fremtræder lyst og åbent med de store vinduespartier, hvor størstedelen fordelagtigt er placeret mod syd. Boligens køkken er funktionelt og med kig til den bagvedliggende have, køkkenet ligger i åben forbindelse til den store stue. I stueplan er der ydermere et badeværelse.Videre på boligens førstesal er tre gode værelser. Værelserne grænser op ad hjemmets største badeværelse. I ejendommens funktionelle kælder udfolder 37 m2 sig med mange anvendelsesmuligheder. Der er f.eks. etableret et vaske- og aktivitetsrum. I haven findes et nyere opført anneks, som bl.a. kan benyttes til børnenes leg eller til at nyde de lune sommeraftener. I hverdagen finder I bus, daginstitution og Præstemoseskolen inden for en radius af blot én kilometer, mens Hvidovre centrum kan nås på en rask gåtur eller en kort køretur. Afslutningsvis tilgodeses pendleren med nem adgang til Hvidovre station og afkørslen ved Holbækmotorvejen….