Beskrivelse
Velkommen til Grusbakken 21
Her har du muligheden for at bo i en meget flot og indflytningsklar halvanden plans villa fra 2009, på en hyggelig og attraktiv villavej på Nordstranden i Dragør. Her kan børnene løbe og lege på vejen, og stemningen af ro og idyl melder sig hurtigt. På få minutter kan du stå på badebroen og nyde synet af de smukkeste solopgange – og tage et dyp i Øresund.
Huset er en god gedigen murstensvilla som byder på hele 184kvm, fordelt på to etager og med en super planløsning. Stueetagen består af en entre, toilet, stort køkken/alrum med udgang til den fine terrasse, og den store have med sol dagen lang, en hyggelig stue, et kontor/værelse, og et godt bryggers med god plads. På 1. salen har du tre gode soveværelser, det ene med walk-in closet, et mindre pulterkammer samt et rigtig fint badeværelse.
Ejendommen ligger rigtig godt på den 792kvm store grund, og er desuden anlagt helt enkelt, så den er dejlig nem at holde. Her er ydermere også en carport, med et fuldt isoleret og opvarmet opbevaringsrum samt et skur i enden af haven til havemøbler.
Området er enormt attraktivt, og her kommer I til at bo tæt på både indkøb, skoler, institutioner, samt kort gåafstand til den gamle by, kysten, og havnen. Busstoppestedet ligger tæt på og motionscenter og padelbane kan også nås på et par minutter.
Grusbakken er kendt for sit stærke sammenhold i grundejerforeningen, hvor alle hjælper hinanden, og hvor der både er Halloween arrangement, sommerfest og julekomsammen.
Vi glæder os meget til at fremvise denne dejlige ejendom for jer. Her vil jeres familie helt sikkert stortrives….