Beskrivelse
Attraktivt feriehus med 6 sovepladser og solgård på Nordbornholm!
Storløkke er en familievenlig feriepark, bestående af 83 feriehuse, beliggende i rolige omgivelser i Allinge. Foreningen byder på overdækket swimmingpool, børnepool, hoppepude og den store multiarena fra 2012 til bl.a. fodbold og basketball. Derudover er der træningsområde og stor legeplads.
Fem minutters gang – og man kommer til den hyggelige badebugt “Næs” og den gamle kystredningssti. Her kan hele familien nyde strand- og badelivet. Kystredningsstien fortsætter videre mod syd, hvor man vil opleve noget af Bornholms spektakulære flotte natur med dejlige strandpartier og knejsende klipper m.m.
På Storløkke bor I centralt – seværdigheder og oplevelser er tæt på.
Feriehuset fremstår flot og velholdt med pænt møblement, Der er for nyligt monteret opvaskemaskine i køkken, gulvvarme i badeværelse samt ny, isoleret hoveddør.
Feriehuset indeholder: Entré med garderobeafsnit. Flisebadeværelse med bruseniche, toilet, håndvask og gulvvarme. To soveværelser med hver 2 senge og skabe. Pænt lyst køkken med spiseplads. Opholdsstue med sovesofa samt udgang til skøn, lukket solgård med flisebelægning.
Diverse oplysninger: Feriehuset er omfattet af udlejningspligt jfr. gældende lokal- og kommuneplaner. God udlejning via TeamBornholm. Køber indtræder i aftalens rettigheder og forpligtelser.
Her har I muligheden for at købe et feriehus med god udlejning på Nordbornholm!…