Åsumvej 399, 5240 Odense NØ

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Velindrettet etplansvilla med sydvendt have!

Åbent hus med tilmeldingskrav 18/11 – klik på billede –

Det kan umiddelbart være svært at tro på, at dette fredelige, grønne villakvarter befinder sig sølle tre kilometer fra city. Ikke desto mindre er dét tilfældet, og her kan I nu få fat på denne solide og velindrettede etplansvilla, som byder på fine muligheder for, at I selv kan sætte et præg på indretningen.

Åsumvej består af en mængde små, lukkede vænger, som bindes sammen af et godt stisystem med direkte forbindelse til de rekreative områder langs Odense Å-sti. I børnehøjde er de 250 meter til naturlegepladsen hurtigt klaret på egen hånd, og i praktisk regi er det også et lokalområde, der sikrer jer kort og overkommelig afstand til alle hverdagens gøremål. Selv langs å-stiens knap så direkte, men smukke, rute tager det blot 10 minutter på cykel til city, og i det større perspektiv får I nem adgang til ringvejene og dermed motorvejsnettet.

Med gul murstensfacade og et lavt sadeltag præsenterer villaen sig præcis så tidstypisk, som man kan forestille sig af et hus fra 1975. Indenfor tager en kombination af originale detaljer og lyse opdateringer imod jer, og selvom I vil sætte jeres eget præg på udtrykket, er det ikke nødvendigvis alle detaljer, der partout skal fornyes. De mosfarvede retroklinker i det rummelige badeværelse er for eksempel være et kækt farvepift, der kunne være værd at beholde.

Spisekøkkenet fremstår pænt med lyse elementer, men åbner mere I op til opholdsstuen eller entréen ved siden af, er det med et simpelt greb muligt at hente en stor, indretningsmæssig gevinst. I kan få en bedre udnyttelse af pladsen og eventuelt et decideret køkken-alrum, ligesom lyset får frit spil på tværs af afdelingerne. I den ene ende af huset ligger to værelser, og det vil være en smal sag at genetablere det tredje værelse, som villaen oprindeligt har været udstyret med. I forlængelse af køkkenet ligger et lille bryggers med egen indgang tæt på carporten.

Som brobygger til haven får I en stor udestue og den sydvendte baghave der udgør et dejligt, ugeneret uderum. De varierede randbede er overskuelige at holde, og samtidig er haven levende og farverig sommeren igennem.

Vi uddyber gerne ved en fremvisning – kontakt EDC Skibhus på tlf. 6611 6411….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Åsumvej 399 , 5240 Odense NØ1.595.000 kr.13.644 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.955 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 110 ㎡Grund: 709 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1975