Damsvej 10, 9850 Hirtshals

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Vi befinder os i Hirtshals, en levende by med en travl industrihavn, færger til Norge og Nordatlanten og et aktivt forretningsmiljø med mange arbejdspladser i forskellige erhverv. Byen har togforbindelse til Hjørring, hvor der er gode uddannelsessteder – eller direkte forbindelse videre til Hjørring eller Frederikshavn, så det er absolut muligt at bo i Hirtshals og pendle til f. eks. Aalborg. Har man selv bil, så er det naturligvis mere direkte ad E39, hvor turen til Aalborg som regel kan gøres på 45 minutter. Oplandet byder i øvrigt på gode naturoplevelser med cykelture i klitplantagen mod øst eller Tornby Klitplantage mod syd, bunkerne fra Atlantvolden har offentlig adgang.Denne villa er oprindeligt opført i 1958 men ombygget et par gange. Den er opført i en blanding af pudset murværk og kalksandsten. Gavlene er beklædt med træ og alt udvendigt træværk er malet gråt med en kontrast af rødt her og der. Taget er i eternit med grå plasttagrender. Husets facade vender mod syd med indkørsel til garagen. Både fordør og bagdør vender mod nord, hvor man kommer ind ad en flisebelagt gang fra øst, idet der dog også er en udgang fra garagen på nordsiden af huset, så man ikke skal udenom. Mod nord og vest er der stakit i skel mod naboerne. Mod vest er der tillige en stor, godt skærmet terrasse og mod syd og øst er der forhave med en lav hæk og enkelte buske. I det nordvestlige hjørne af grunden er der et udhus/redskabsrum til opbevaring af haveredskaber mv.Indvendigt fremstår ejendommen i stort set original stil med brune finerede døre, hvide fodlister og dørkarme og gipslofter. I køkkenet er gulvet i vinyl, men ellers er der faste væg-til-væg tæpper på gulvene. Havestuen er tilbygget senere, hvorfor den også fremstår med et andet loft. Nogle ruminddelinger i den østlige ende af huset er også bygget om. Der er sat mål på grundplanen af huset, idet vi ikke har en 100% korrekt plantegning. Huset indeholder stue og havestue, køkken med komfur, emhætte, køleskab og opvaskemaskine, et badeværelse med brus og et lidt større med badekar, soveværelse med indbyggede skabe, 3 børneværelser og desuden forgang, baggang og bryggers. Desuden er der fordelingsgang 2 steder. Ejendommen sælges som den står og kan overtages hurtigt….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Damsvej 10 , 9850 Hirtshals485.000 kr.2.650 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.861 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 176 ㎡Grund: 703 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1958