Beskrivelse
Et tiltalende nærmiljø ved Kertinge Nor
Der spilles på alle parametre, når det kommer til ejendommen på Ulriksholmvej 41. Der er nemlig tale om en moderne villa fra år 2018 med nydelige finesser og kvalitetsløsninger, så der er intet at udsætte på boligen. Det samme kan siges om beliggenheden ved Kølstrup, som byder på udsigt til Kertinge Nor og fjorden, fredet strandeng og åbne marker. På grunden er en stor fold, der giver plads til dyrehold, ligesom grunden er anlagt med fokus på ro og afslapning. Afstanden til Odense, motorvejen og Kerteminde er absolut overskuelige.Moderne byggeri med sans for nutidens tendenserEt klassisk udtryk definerer ejendommens ydre med en lys facade akkompagneret af vinduesrammer i kontrast hertil og et rødt tegltag. Boligen er med jordvarme og frister selvfølgelig med moderne komfort såsom gennemgående gulvvarme og genveksanlæg. Tilsvarende har man prioriteret en rød tråd suppleret af kvalitet med trægulve i værelser og stuen, mens badeværelserne har store, grå fliser, og køkken-alrummet samt entréen byder på naturmaterialet linoleum.Køkken-alrummet prydes hertil af hvide fyldningselementer med knopgreb ledsaget af tømrerfremstillede træbordplader, der er lavet specielt til køkkenet. Desuden er Quookeren en løsning, som er værd at bemærke. Køkkenets store trumf er imidlertid det store foldedørsparti og de to dobbeltdøre til hver sin side. Når begge glaspartier åbnes helt op, får man en fornemmelse af, at grænsen mellem ude og inde udviskes – det omdannes nærmest til et aldeles eksklusivt udekøkken. Udsynet er dragende over markerne til den ene side og mod noret til den anden.Køkkenet har desuden viktualierum, og videre er der forbindelse til stuen, som tilsvarende byder på flere terrassedøre. Alt i alt har man vægtet det højt, at der er sammenhæng mellem have og hus. Det er også i dette område, man finder det ideelle forældresoveværelse og husets ene badeværelse. I modsatte del af boligen ligger der yderligere et badeværelse og tre værelser samt bryggerset. Der er terrassedøre i alle værelser.Flere muligheder og en fantastisk stemningForuden villaen har man glæde af en udbygning med et stort multirum, som omsluttes af dobbeltdøre og vinduer, og her er atmosfæren forrygende. Rummet er ideelt til et væld af formål såsom festlige lejligheder, spillerum eller noget helt tredje. Dertil kommer et redskabsrum og et skur, ligesom man separat har et værksted og en carport.Grundens knap 1,5 hektar gør den desuden brugbar til mange formål, og man får eksempelvis glæde af en stor, indhegnet fold. Dertil kommer en mindre køkkenhave med højbede, mens man naturligvis også får plan plæne og enkel, varieret beplantning. Der er flere terrasser, og fra disse kommer naturomgivelserne tydeligt til udtryk. Oplev eksempelvis fænomenet sort sol fra egen matrikel.En bæk løber gennem grunden, og fra bålpladsen er der dragende udsigt over vandet. Det samme er der fra vildmarksbadet, hvor man kan sidde og betragte solnedgangen spejle sig i vandoverfladen og senere hen stjernerne. Der er daglige dådyrtræk forbi ejendommen, ligesom fuglelivet selvsagt er rigt.Et nærmiljø med stemning og et centralt områdeEjendommen ligger i et aktivt nærmiljø med fællesspisninger, jule- og sommermarkeder samt diverse kulturelle arrangementer i forsamlingshuset. Der er nærhed til skoven og en fremragende legeplads med boldbaner, ligesom vandet selvfølgelig er et stort trækplaster. Naturen er i det hele taget en definerende faktor.Der er cykelafstand til skole og daginstitution i Nymarkshuse, og alternativt stopper skolebussen for enden af grusvejen. For større bymiljø er der lige under et kvarters bilkørsel til Kerteminde og lige over et kvarter til Odense, ligesom motorvejen tilgås på omtrent samme tid.Liebhaver…