Beskrivelse
UNIK LEJLIGHED I ROSKILDE C
KVARTERET:Ejerlejligheden er beliggende yderst centralt i Roskilde. Lige for enden af gågaden med alle dens butikker, restauranter og cafeer. Tæt på institutioner, skoler, grønne arealer og parker. I gåafstand ligger Roskilde Fjord og det hyggelige havnemiljø. Med adresse her kan der for et årligt beløb på kr. 650 anskaffes en Roskilde p-licens, så man kan parkere frit i centrum. EJENDOMMEN:I denne ikoniske gule ejendom fra 1880 har I nu mulighed for at erhverve jer denne unikke lejlighed. Lejligheden rummer 112 veldisponerede kvadratmeter i to plan og er totalt renoveret og istandsat, hvilket også gør at den i dag står helt og aldeles indflytningsklar. Fra entreen har I på højre side adgang til det rummelige køkken-alrum, med hvide køkkenelementer, herfra er der direkte adgang til den 9 kvm store altan. Altanen ligger meget privat og her får I om aftenen, i sommerhalvåret, de gode aftensoltimer med. På modsatte sidde har I den store stue, som byder på et væld af forskellige indretningsmuligheder og herfra kan du kigge direkte ned på gågaden. Det er værd at bemærke at denne etage har 6 vinduespartier mod syd, som sikrer et fantastisk lysindfald hele dagen. I entreen finder I trappen med den æstetiske runding, som fører til 2. salen. Her har I først for det nyrenoverede og rummelige badeværelse, med væghængt toilet, samt plads til vaskesøjle. Ydermere har I 2 store værelser, hvor der er åbnet op til kip med synlige bjælker. Alt i alt en enestående chance for at anskaffe jer en charmerende lejlighed i hjertet af Roskilde, som har fået ordnet alt, herunder gulve, vægge, køkken, badeværelse og så er der trukket nyt el. Skal opleves!…