Beskrivelse
Formidabel udsigtsvilla i den sydlige bydel!
Åbent hus med tilmeldingskrav 19/11 – klik på billede –
Vi byder jer nu, med stolthed, indenfor på Langagervej 41 i Seest, 6000 Kolding!
Her får I 140 m2 bolig, jf. BBR, og en udsigt, der simpelthen ikke kan beskrives med ord.
Beliggenheden på Langagervej 41 er intet mindre end fantastisk. Udover den eminente udsigt I får, så befinder I jer også centralt beliggende i Koldings sydby og I har derfor ikke langt til hverken indkøb, skole, dagsinstitution eller Koldings midtby. Det kan roligt siges, at beliggenheden er idéel for jer, der gerne vil bo både centralt, men også uforstyrret og idyllisk.
Vi kommer op ad trappen til den super fine og velholdte gule murstensbygning og træder her ind i entréen, der fortsætter ud i den store fordelingsgang. Fra fordelingsgangen har vi adgang til resten af rummene i huset, heriblandt badeværelset, et lille ekstra toilet, de tre dejligt rummelige værelser samt den store og åbne vinkelstue, der ligger i forlængelse af køkkenet. Køkkenet er fra Kvik og er blevet etableret i 2017, og I får derfor et super fint og moderne køkken. Af nyere etableringer er det også værd at nævne, at taget på ejendommen er blevet udskiftet for ganske nyligt.
Fra den store stue har I direkte udgang til udestuen, hvorfra I kan træde ud på den skønne træterrasse – og her bliver I altså mødt af noget, der er intet mindre en fantastisk. En udsigt, der strækker sig så langt som øjet rækker over den smukke og idylliske natur i Hylkedalen. Når I står her kan I ikke andet end at blive fuldstændigt betagede og opslugte af udsigten – det kan faktisk bedst beskrives som et levende maleri med den måde som naturen udfolder sig på.
Både ord og billeder kommer til kort i forhold til den oplevelse I får på Langagervej 41 og det er derfor helt uden tvivl en bolig som I skal med ud og opleve. Tøv derfor ikke med at kontakte os, så vi kan tage jer med på fremvisning og vise jer alt det som Langagervej 41 har at byde på….