Billundvej 47, 7250 Hejnsvig

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

HISTORISK KØBENHAVNERPLANTAGE

I slutningen af 1800-tallet indtog københavnske rigmænd i samarbejde med Hedeselskabet den jyske muld for at etablere de skovområder, der for eftertiden blev kendt som københavnerplantagerne. I forbindelse med anlæggelsen af Gyttegård Plantage opførte man Gyttegård, som skulle tjene som plantageejernes bolig. De ikoniske streger er tegnet af en af periodens mest prominente arkitekter, Martin Borch, og med den velbevarede og fredede ejendom, bliver I en del af et stykke historie.I 1916 blev den imponerende villa opført, og værket af Martin Borch er en smuk sammenfatning af forskellige stilarter fra tiden, og ejendommen repræsenterer dermed på bedste vis arkitektens eklektiske stil. Både inde og ude er detaljegradens nationalromantiske iøjnefaldende. Ejendommen blev i 1996 fredet både indvendigt og udvendigt, og alt fra de høje, dybe paneler, pejsen og de massive fyldningsdøre med messinghåndtag til loftsmalerierne og det elegante trappeforløb er originale. Takket være kompromisløshed i valget af kvalitetsmaterialer, er disse elementer særdeles velholdte og stort set uforgængelige. Taget og skorstenene er dog skiftet i 2014, og i samme år blev badeværelserne renoverede.En del af den jord, der førhen udgjorde plantagen, er i dag omdannet til Gyttegård Golfbane, og med en placering midt på den kuperede arena, har I en formidabel udsigt i vente. Foruden det grønne tæppe, der bugter sig gennem landskabet, har I en overkommelig tur til fods eller på cykel, førend det resterende af den vældige plantage udfolder sig for jer. Dette vidtstrakte, uspolerede terræn tager pusten fra jer, og samtidig fylder det jer med energi og en følelse af at være i ét med naturen. Den herskabelige skønhed byder jer velkommen i en stor hall, hvorfra pejsestuen, køkken-alrummet og et badeværelse tilgås. Endvidere har I fem værelser, en spisestue, endnu et badeværelse og et vaskerum til jeres disposition. En balkon med en usammenlignelig udsigt over golfbanen, en ugeneret have og en dobbeltgarage med opvarmet værksted og fyrrum afrunder den fabelagtige og historiske ejendom….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Billundvej 47 , 7250 Hejnsvig6.195.000 kr.17.794 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.133 kr/mdrVillaEnergimærke: ukendtStørrelse: 335 ㎡Grund: 3122 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1916

Billundvej 47, 7250 Hejnsvig

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

I naturskønne Gyttegård Plantage, mellem Hejnsvig og Billund, udbydes unik arkitekttegnet perle mellem fredede skovarealer og en golfbane med 18 huller. Her får I en fantastisk, fredet ejendom med en stor detaljerigdom, masser af sjæl og en spændende historie. Ejendommens placering betyder, at I har en fascinerende udsigt over skoven og golfbanen, samtidig med at der blot er en cykeltur til Billund. Ejendommen er tegnet af arkitekt Martin Borch og opført i 1916 som sommerresidens til den velhavende grossererfamilie Petersen fra København. Villaen er opført i harmoni med de naturskønne omgivelser, og fra 2004-2014 er den restaureret af nuværende ejere i samarbejde med en arkitekt og med tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen.Udvendigt står de hvidkalkede facader og røde tegltag i flot kontrast til olivengrønne småsprossede vinduer, skodder og balustre på balkonen. Inde er stuerne og hallen prydet af mørkbejdsede paneler – og på førstesalen toner diskrete, men sirlige malerier frem i loftet. Det er en oplevelse i sig selv at gå rundt og betragte de mange fine og unikke detaljer. Læg eksempelvis mærke til de fine udskæringer ved trappen, og bemærk hvordan arkitekten har skabt visuel dybde flere steder i opholdsafdelingen ved hjælp af de synlige loftsbjælker, vægpaneler og det åbne ildsted. Stueetagen byder på stor opholdsstue og spisestue en suite, hvoraf det ene tidligere var et musikværelse, hvor grossereren og hans kone udfoldede sig på cello og klaver. Derudover rummer stueetagen et charmerende, hvidt køkken, lille spisestue, bryggers, kontor og et badeværelse. Desuden trappe ned til vinkælder og viktualierum. Førstesalen rummer de private gemakker med fire værelser og et badeværelse samt en indbygget balkon med en enestående udsigt over skoven og golfbanen. Udsigten kan nydes gennem de fleste vinduer, og vil I helt tæt på naturen, kan I rykke udenfor på en af ejendommens skønne terrasser. Herude kan I nyde synet af den velanlagte have, golfbanen og den fredede skov, som delvist ligger på grunden. Til ejendommen hører også en isoleret, dobbelt garage med fyrrum og værksted samt et udhus til haveredskaber.Vi glæder os til at byde jer velkommen til Billundvej 47….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Billundvej 47, 7250 Hejnsvig6.500.000 kr.18.670 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.109 kr/mdrVillaEnergimærke: ukendtStørrelse: 335 ㎡Grund: 3122 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1916