Beskrivelse
Falkevej – charmerende villa i attraktivt kvartér
Åbent hus med tilmeldingskrav 22/11 – klik på billede –
Med en beliggenhed lige midt i Frederikshavn, på den hyggelige Falkevej, finder i denne villa. Boligen passer perfekt til jer der er bymennesker og gerne vil kunne spadsere til det hele: Det Musiske Hus, Gågaden med de mange butikker og restaturanter/cafeer, Biblioteket og Svømmehallen, Biografen m.v. Huset som er på 150 kvm. fremstår i fin stand såvel inde som ude og byder med en flot brostensbelagt forhave velkommen til et hus i smukke omgivelser og skøn, lukket have. INDEHOLDER: Vindfang, gedigent kvalitetskøkken fra Multiform med granitbordplade. I køkkenet er der en skøn spiseplads med lysindfald fra syd og herfra er der adgang til den flotte, lyse stue med plankegulv. Herfra er der udgang til sydvendt, overdækket terrasse med trappe til haverummet. Villaens underetage er indrettet med stort soveværelse med plankegulv og skabe, fint og meget stort badeværelse med bruseniche, masser af skabe og dobbelt håndvask, separat toilet, 2 rigtigt gode værelser, hvoraf det ene er med udgang til haven. Endelig er der et par mindre disp.rum samt en stor gang med klinker og opgang til haven. Villaen ligger i en helt lukket, meget smukt anlagt have, som er nem at passe og med fokus på gode terrasseområder i flere niveauer og med en flot kombination af træ/flisebelægning med små kroge og hyggelige hjørner. I bunden af haven ligger et solidt udhus/værksted med tagpap på 25 kvm. Villaen opvarmes med fjernvarme. Kontakt EDC Frederikshavn for fremvisning af et byhus med den helt rigtige placering….