Beskrivelse
LANDEJENDOM CA. 2 HA – PANORAMA UDSIGT OVER AS VIG
FRITLIGGENDE LYSTEJENDOM I NATURSKØNNE OMGIVELSER MED OCEANER AF MULIGHEDER OG PANORAMAUDSIGT UD OVER AS VIG, HVOR DER ER GODE BADESTRANDE.Her finder du både mulighed for udlejning gennem Novasol, gårdsalgsbutik, heste- eller andet dyrehold. Ejendommen er beliggende med 12 km til Juelsminde, 10 km til Snaptun, 16 km til Horsens og 20 km til Hedensted. Ejendommen består af et smukt præsentabelt og velholdt stuehus på ca. 240 m2 i 1 1/2 plan, heraf ca. 147 m2 bebygget areal, med skiffertagpap. Derudover er der udhusbygninger på i alt 1.190 m2, der består af en staldbygning, en maskinhal incl. dybstrøelsesstald, en bygning med tidligere gårdbutik, gildesal med køkken, toilet, dobbelt garage, fyrrum med stokerfyr, en lade samt en bygning med ferielejligheder, der har været udlejet gennem Novasol med mulighed for gode indtægter. Ejendommens areal skal udstykkes og bliver fremover på ca. 2 ha, der er beliggende i forbindelse med bygningsparcellen. Dog vil der være gode muligheder for tilkøb af jordareal, der grænser op til nuværende areal. En ejendom med masser af muligheder, hvor kun fantasien sætter grænser….