Beskrivelse
ET INDFLYTNINGSKLART HJEM TÆT PÅ BY OG NATUR!
Flytter du ind her, behøver du ikke tænke over meget andet, end hvor sofaen skal stå, og hvordan billederne skal hænges op. Lejligheden er nemlig helt indflytningsklar og fremstår yderst velholdt med et gennemført minimalistisk og tidløst udtryk. Det fornemmes straks i køkken-alrummet, som er pladsoptimeret med flere gode skabsløsninger og er udstyret med et flot, hvidt køkken. Det rummelige fællesrum giver fin plads til både sofa og spisebord. Det tilstødende soveværelse byder på en skabsbeklædt væg og ligeledes er et lyst, indbydende og indretningsvenligt rum. Slutteligt er der naturligvis også etableret et badeværelse, som deler resten af hjemmets moderne stil og gør hverdagen nem og bekvem med separat brus og vaskefaciliteter.Lejlighedens areal udvides med en altan, som modtager sol fra morgenstunden og op igennem det meste af dagen. Her kan du med fordel indrette en behagelig siddeplads eller to, og nyde den spektakulære udsigt over uspoleret natur. Fra altanen er der ydermere adgang til et disponibelt rum, som giver ekstra opbevaringsplads tæt på. Med bolig i 8TALLET bliver du en del af en aktiv ejendom med mange sociale tiltag, en veletableret café, stisystemer og velintegrerede, grønne områder. Her er der tænkt på at optimere menneskers trivsel både indenfor lejlighedens fire vægge og på fællesarealerne.Bosætter du dig her får du den unikke kombination af at have alle byen tilbud og muligheder tæt på, mens du samtidig kan nyde godt af den imponerende natur, der præger nærområdet. 8TALLET grænser nemlig op til Naturcenter Amager, hvor bålpladser, sheltere og udendørs aktiviteter venter, og urørte naturområder fortsætter ud i Kalvebod Fælled og helt til kysten. Her er der altså rig mulighed for spadsereture eller cykelture med ro og luft omkring dig. Derudover tager det fem minutter at gå til metroen, der vil bringe dig til Indre By på et kvarter, mens indkøbsmuligheder ligeledes findes indenfor kort gåafstand, og Fields ligger omtrent en kilometer væk….