Beskrivelse
Ved Eskov Strand udbyder vi et pænt og velholdt fritidshus med kort afstand til vandet. Her kan I nyde sommeren fra ejendommens skønne terrasser, og der er opført en udestue, som vil forlænge sommeren i begge ender.Ejendommens hyggelige have sætter scenen for et rigt udeliv, hvor drivhuset og køkkenhaven giver haveelskeren mulighed for at udfolde sig. Terrasserne ligger godt i forhold til solen, så I kan følge den hele dagen, og på den overdækkede terrasse er der læ og skygge, når vejret er varmt – her kan I tilmed samles i den lune sommeraften og nyde et dejligt grillmåltid i gode venners lag. Der er opført en carport så bilen kan holde i tørvejr, og flere disponible rum giver mulighed for opbevaring af redskaber og havemøbler.Boligen har en stor stue, hvor I får et dejligt lysindfald gennem de store vinduespartier, og brændeovnen bidrager til den gode stemning, når vejret er til brætspil eller romanlæsning inden døre. Stuen ligger i åben forbindelse til et pænt køkken med hvide fronter, og der er installeret alt i hårde hvidevarer, så I får det nemt og bekvemt i jeres fritid. I alt har fritidshuset tre værelser, så der er god plads til familien og eventuelle gæster, og den fine udestue er endnu et hyggeligt opholdsrum med et dejligt kig til haven. Der er selvfølgelig også etableret et badeværelse, mens I fra det ene værelse kan tilgå et gæstetoilet. Udover brændeovn bliver fritidshuset opvarmet med varmepumpe.I er havnet i Eskov Strandpark, hvor I sætter kursen mod naturoplevelser og hyggelige stunder for hele familien. Der går ikke én solskinsdag uden en tiltrængt tur til badestranden, der ligger få minutters gang fra jeres hyggelige fristed, hvor ungerne kan plaske i det lave vand, og der kan spilles beach volley for et godt ord. Det er også muligt at have en lille båd liggende ved kysten og opleve Limfjorden til vands; måske endda med et par vandski spændt bagpå eller med en fiskestang over rælingen? Gennem Nordsallings smukke, kuperede og uspolerede landskab folder naturen sig ud med masser af skønne ruter til vandring og idylliske cykelture – man må sige, at netop naturen er i højsædet! De fredelige omgivelser ligger ca. 30 minutter fra både Skive og Nykøbing Mors, så I på et øjeblik kan skifte freden ud med byliv og tage et smut i biografen eller nyde en middag på en lækker restaurant.Kontakt os gerne for en fremvisning – vi glæder os til at introducere jer til et hyggeligt fritidshus….