Beskrivelse
Harmonisk hesteejendom akkurat syd for Herning
Ejendommen på Knudmosevej 44 er en veludført hesteejendom, som er fordelagtigt placeret i det åbne friland midtimellem Lind, Hammerum og Herning. Grunden består hovedsageligt af folde, en ridebane og skov foruden den græsklædte have. Dertil hører anseelige udbygninger, som blandt andet rummer en ridehal, masser af hestebokse, en rytterstue samt værksted og garage. Hovedhuset på 211 kvadratmeter er yderst velholdt og velindrettet og råder over et lyst, tidssvarende interiør.Hestefaciliteter og udelivÅbne vidder og frodig natur kendetegner omgivelserne, og her færdes man fuldkommen ugeneret. Ankomsten foregår via den lange bøgetræsallé, som overgår til gårdspladsen, og her ses bebyggelsen med matchende hvidmalede facader. Stuehuset skiller sig ud med vinduesrammer og døre i mahogni, hvilket sætter et varmt og kvalitetsbevidst præg på huset. Den trelængede udbygning består af en ridehal, en garage samt opbevaringsrum, en rytterstue med toilet og grovkøkken foruden værkstedet og fyrrummet. I forlængelse heraf er der en staldbygning med syv hestebokse, og man tilgodeses af endnu en fritliggende stald med to bokse og en foleboks. Ligeledes vil hesteentuasiasten glæde sig over ridebanen på 20×60 meter, og af yderligere hestefaciliteter kan nævnes de mange gode folde på grunden.Omkring folde og bygninger danner den skovtætte bevoksning et malerisk panorama, og man kan følge med i årstidernes skiften og hestenes færden indefra huset såvel som ude. Der er omtrent én hektar fredskov bagerst på matriklen, hvor der er anlagt ridestier, og derudover er der fine forudsætninger for rideture i nærområdet.Velgjorte boligforholdStuehuset fra 1850, hvor der i 1977 blev opført en tilbygning til stuehuset, er renoveret i 2009-2010 og udført med en veldisponeret planløsning, store rum og moderne faciliteter. Køkken-alrummet og dagligstuen udgør boligens primære opholdsrum, hvor der er rigelig plads til at indrette hyggelige sektioner, og her kan man træde direkte ud på terrassen. Stuen drager med et imponerende lysindfald, og via det vældige vinduesparti er der også udsyn til ridebanen og skoven. Brændeovnen beriger stemningen i aftentimerne.Køkkenet fra HTH fremstår pænt med hvide fronter uden greb, og bardisken ved halvøen vidner om rummets funktion som samlingssted. I loftet ses hvidmalede bjælker. Fra køkkenet tilgås bryggerset, og i modsatte ende af alrummet er der adgang til et badeværelse og et soveværelse. Badeværelset er udstyret med bruseniche og gulvvarme, og værelset har dobbeltdøre ud til en terrasse med morgensol. Boligen byder endvidere på et gæstetoilet samt en særskilt afdeling med tre regulære værelser – alle med indbyggede skabe.Landligt og naturskøntFriland og skov dominerer omgivelserne, omend man befinder sig utroligt tæt på byens muligheder. Syd for matriklen er der omfangsrige skovområder med gode ridestier, og omtrent en kilometer mod nord ligger Knudmose Søerne, hvor man også kan ride samt ligeledes bade og dyrke alskens vandsport. Med kun tre kilometer til Lind nås nemt indkøbsmuligheder, skole og daginstitutioner, og Hammerum stiller herudover butiksliv, friluftsbad og en rideskole til rådighed. Ydermere er der ganske få kilometer til Herning centrum, og der er under ti minutters kørsel til Jyske Bank Boxen og messehallerne, der danner rammer om alverdens events. Det er ingen sag at komme omkring på cykel, selvom man bor på landet, og i bil når man lynhurtigt enhver destination. Ydermere er der 18 minutters kørsel til det nye sygehus i Gødstrup.Liebhaver…