Beskrivelse
Denne ejendom i Sundby henvender sig til familien, som ønsker at bo i landlige omgivelser med frisk luft og højt til himlen. Den velholdte villa rummer 180 kvadratmeter, der blandt andet inkluderer en stor opholdsstue og fire soveværelser.Med til huset følger talrige bonuskvadratmeter i form af en stor lade og en udhusbygning, der har garage og flere værkstedsrum. Her er således fine rammer for hobby- eller erhvervsprojekter.I forlængelse af udhusbygningen er der opført en sydvendt udestue med drivhussektion. Haveentusiasten vil sikkert også glæde sig over ejendommens store, parklignende have og det hyggelige gårdmiljø med fiskedam.Villaen har gennemgået en modernisering over de seneste år, så huset fremstår i flot stand, og her er desuden varmepumpe og solceller.Inden døre vil vi særligt fremhæve den skønne opholdsstue. Her er et gennemstrømmede lysindfald og god plads til både spisebord, sofamøblement og læsekrog. Ligesom flere af boligens øvrige rum prydes loftet af hvidmalede bjælker, der giver charme til hjemmet.I stueplan finder I tillige et rummeligt soveværelse, der har tilhørende påklædningsværelse med indbyggede skabe. Etagen indeholder også et mindre værelse, et badeværelse og et dejligt spisekøkken samt en entré og et stort bryggers.Førstesalen byder på yderligere tre soveværelser og en møblerbar repos.Kontakt os allerede i dag!…