Beskrivelse
Lys og venlig enderækkehus med solrig have
Hvis I drømmer om at bo i en dejlig og langtidsholdbar bolig med gåafstand til alle hverdagens gøremål, så I nemt kan gå hen til skole, daginstitution, offentligt transport og indkøb, så har I nu den perfekte mulighed! Her kommer I til at bo på en rolig og lukket vej med gode stisystemer, der nemt kan bringe jer på kryds af tværs af byen, uanset hvor I skal hen. Derudover får I også en masse andre tilbud i området som Brøndbyskovens smukke naturarealer, Glostrup Shoppingcenter med spændende butikker, biograf, lækre spisesteder og bare fem kilometer til Brøndby Strandpark, hvor I kan køle jer ned på en varm sommerdag. De gode pendlermuligheder er også værd at nævne, da I får under en kilometer til motorvejen, der hurtigt får jer susende ind mod København. I kommer til at bo i en veldrevet ejerforening i et rækkehus fra 1958 med 78 kvadratmeter. Den veldisponerede plantegning fordeler sig således ud på en god entré med skabe, et fint køkken med gode materialer og rigelige opbevaringsmuligheder i skuffemodulerne, et funktionelt flisebadeværelse med vaskemaskine, bruseniche, toilet og vask, to værelser og til sidst en stor stue med udgang til den dejlige udestue. Her kommer hverdagen til at køre i sus og dus. Stuerne beriger jer med masser af sollys fra de sydvendte vinduespartier, der med sine gode størrelser lader solstrålerne strømme ind og oplyser de to rum. Den gode plads giver jer mulighed for alsidige indretningsløsninger, så I både kan have et afslappende hyggehjørne med bløde sofamøbler samt spiseareal, så familie og gæster kan samles. Om sommeren kan I åbne døren og træde direkte ud på den sydvendte terrasse, som ligger privat og afskærmet ud mod den rolige, overskuelige have, hvor forskellige buske og træer vokser frodigt op mod himlen. Her får ungerne plads til leg og spas, imens de voksne får mulighed for at nyde afslappende dage i solen. Derudover kommer I også til at få to udhuse, carport og indkørsel med plads til flere biler, så havemøbler og køretøjer får deres egen plads. Et skønt tilbud til parret med eller uden børn og pensionisterne, der leder efter en langtidsholdbar bolig….