Beskrivelse
Lyst og stemningsfuldt halvt dobbelthus centralt i Roskilde
På en lukket villavej centralt i Roskilde, finder I dette charmerende halve dobbelthus, hvor den røde murstensfacade matcher ideelt ind i det hyggelige gadebillede. Ejendommen daterer sig tilbage til 1929, men er naturligvis løbende vedligeholdt, og fremstår i dag ideel til børnefamilien der ønsker en central beliggenhed og en mindre have, uden at gå på kompromis med pladsen indendørs. Omkring huset udfolder sig et herligt udeliv, der i sommermånederne fungerer som ren forlængelse af boligen. I det spæde forår kan I allerede nyde livet i udestuen, ligesom den forlænger sensommeren betragteligt. Fra udestuen er der direkte udgang til haven, hvor terrassen indbyder til gode grillaftener mens der på græsset er plads til legestativ og fodboldkampe. Foran huset er der plads til parkering af to biler i den flisebelagte indkørse, og adgang til et meget velfungerende værksted.Indendørs venter jer 162 m2 boligareal fordelt på stueplan og 1. sal, samt 45 m2 velfungerende kælder. På 2. sal får I desuden god, disponibel plads. I bliver budt velkommen i boligens entré, hvor I kan efterlade overtøjet. Fra entréen får I via trappe adgang til alle boligens plan, mens der også er adgang til familiens samlingspunkt – det stemningsfulde køkkenalrum som også er i åben forbindelse med stuen. Selve køkkenet er opført i hvide, stilrene elementer, og er indrettet i den ene ende af rummet, afskærmet fra spiseområdet via en halvvæg. I stueplan er der også gæstetoilet.På 1. salen bliver I mødt af en repos, med adgang til to gode værelser og et super flot, nyere badeværelse. Der er ingen skråvægge på 1. sal, da huset også byder på en 2. sal med et stort, disponibelt rum. Boligens underetage byder på en lille gang med skabsvæg, vaskerum og et disponibelt rum. Der er direkte adgang til kælderen udefra, hvorfor indgangen også er ideel i hverdagen med våde støvler og overtøj. På Eget Bo kombineres nær afstand til både natur og bylivet med kun 1,3 km. til Roskildes hyggelige bymidte. I gåafstand fra villaen inviterer både Ring Parken og Rabalderparken på et utal af gode gå- og løbeture i det fri, mens også Boserup Skov er i umiddelbar nærhed. I nærområdet er der desuden både indkøbsmuligheder, daginstitutioner, folkeskoler og ungdomsuddannelser.Hos Ekman Bolig glæder vi os til at fremvise dette hyggelige dobbelthus….