Beskrivelse
Hyggelig bolig/fritidsbolig/udlejningshus til en skarp pris
Denne pæne og nemme villa er beliggende i velfungerende landsby. Placeringen i Roslev by giver jer kort til alle bekvemmeligheder. Der er nemlig kun 200 meter til SuperBrugsen, 500 meter til Roslev Skole og 700 meter til børnehaven. Desuden byder byen på apotek, læge, frisør, spisested m.v. Roslev Idræts Klub lægger op til masser af fritidsaktiviteter for både store og små med bl.a. fodbold, gymnastik, badminton m.v. Her har I altså hverdagens faciliteter ganske tæt på. Har I brug for mere, så er der kun 18 km til centrum af både Nykøbing og Skive.
Villaen på Rybjergvej 26 byder på 146 m2, hvoraf 16 m2 er udestue. Huset har altså en nem og overskuelig størrelse, så den passer til mange – f.eks. enlige, par, den lille familie og seniorer, da det er muligt at have det hele i et plan. Den er derfor også oplagt som fritidsbolig eller udlejningshus. Huset er løbende vedligeholdt, så man kan flytte direkte ind, hvis man ønsker det, men der er også rig mulighed for at opdatere det lige efter jeres ønsker og behov. Bag huset er en carport på 33 m2, hvor den bageste del er redskabsrum. Så her er plads til både bil, havemøbler, redskaber m.v. Huset opvarmes med fjernvarme, så varmekilden er både nem, billig og holdbar.
Indretning: Lys entré. Efterfølgende træder I indenfor i en rigtig hyggelig stue med brændeovn og trægulv. Her er et skønt lysindfald fra de mange vinduer. Stuen er regulær, så den kan indrettes på mange måder og har plads til både spisebord med stole og sofaarrangement. I åben forbindelse med stuen er køkken/alrum. Køkkenets inventar er lyst og velholdt. Her er fin plads til spisebord med stole. Her er trappe til 1. sal, udgang til flisebelagt terrasse i haven og adgang til bryggers. Fra bryggers er adgang til pænt og rummeligt badeværelse med lyse fliser, muret bruseniche og hvidt skabsarrangement. På 1. sal er repos og tre rigtig fine værelser med gode størrelser.
Boligen er beliggende på en nem grund på 394 m2. Foran huset er bed og indkørsel til carporten. Bag huset finder I carporten med redskabsrum og en flisebelagt terrasse med adgang til hyggelig udestue, mens det resterende primært er græsplæne og træer. Heromme er sol hele dagen. En super nem grund, som giver jer mulighed for gode stunder udenfor også.
Alt dette får I til en pris, der ikke er til at fatte – skynd jer at booke en fremvisning!
BESIGTIGELSE AF EJENDOMMEN SKAL SKE EFTER FORUDGÅENDE AFTALE MED EDC MORS…