Beskrivelse
Med en meget central beliggenhed finder du denne smukke grundmurede villa i mokkafarvede sten. Villaen er beliggende i et børnevenligt kvarter – et veludbygget stisystem fører dig let til skole, daginstitution og byens nye multihal og endvidere til indkøb, sundhedshus og offentlig transport. Villaen grænser op til grønt fællesareal.Huset er opført i 1975 og rummer 111 m² beboelse, hertil kommer en skøn udestue på 18 m² og en carport m. redskabsrum på 26 m². Et dejligt stort bryggers med bordplade m. vask rummer plads til vaskemaskine. Fra bryggers er der via fordelingsgang adgang til alle andre rum i huset. Dejligt lyst badeværelse med stor bruseniche m. glasvæg, gulvvarme og håndklædetørrer og smukke lyse vægfliser, nyere skabselementer og sanitet. To gode børneværelser, det ene med faste skabe. Ligeledes skønt soveværelse med faste skabe. En forgang / vindfang med fyldningsdør m. 10 små ruder. Køkkenet med oprindelig elementer, vægfliser og vinylgulv – trods alderen på køkkenet fremstår det velholdt. Køkkenet har plads til spisebord med 4 stole. Endelig den dejlige store lyse vinkelstue, hvorfra der er udgang til rigtig fin udestue. Denne med thermo tag og plankegulv og udgang til stor terrasse. Fra terrassen er der frit udsyn over den lukkede have. Ikke en have der kræver den store vedligehold – blot klip hækken og slå græsset – måske nogle krukker med sommerblomster / eller julegrønt, så har du en hyggelig og overkommelig have….