Beskrivelse
Stor mulighedsrig ejendom. Løbende renoveret fra 2018 og frem. 2 byggefelter som en mulighed
Området: Denne store ejendom med et tilhørende jordstykkke på 6 hektar som er lige ved ejendommen, henvender sig til den pladskrævende familie, bofælleskab, flere generationer, institutioner eller andre som bare har behov for masser af plads til både ude- og indelivet. En ejendom som tilbyder mange muligheder, og hvor det alene er fantasien som sætter grænser. Der er kort afstand til attraktiv badestrand og tillige kun ca. 5 kilometer til Nørre Åby, hvor der forefindes børnehaver, skoler, indkøb, togstation og meget mere. Der er tillige alene ca. 6 kilometer til den fynske motorvej og således når man hurtigt Odense, Kolding, Vejle og Fredericia på kort tid. Der er ca. 45 min. i bil til Billund lufthavn og på små 2 timer rammer man Hamborg. I området er der et godt og velfungerende lokalsamfund, hvor man kommer hinanden ved. Ejendommen:Større nedlagt landbrugsejendom med stuehus med et boligareal på 335 m² fordelt med 197 m² i stueetagen og 138 m² på 1 salen. Løbende renoveret inkl. alle installationer (el, rør og kloak fra 2018). Der er flere gode og store udbygninger, hvoraf den ene indeholder nyere stor gildesal/undervisningslokale/aktivitetsrum, nyere stort køkken, toiletfaciliteter. Ovenpå er der etableret en helt ny lejlighed med 2 værelser, soveværelse, badeværelse samt stort køkken i åben forbindelse med stuen, hvor der også forefindes brændeovn. Alt er fra 2019 og frem. Der er flere andre udbygninger som er velholdte og kan benyttes til mange formål og der er også en bygning eller 2 som trænger til renovering. Marken/jorden som er rundt om ejendommen udgør 6 hektar og er i proces til økologisk drift. Der er flere folde på ejendommen. Nuværende ejer har etableret en mindre sø hvor der er mulighed for fiskeri. Jagt kan tillige drives fra ejendommen. Der er opsat Shelter, tillige at ejer har etableret mulighed for opsætning af flere Shelters om man vil. Der er tillige mulighed for at opføre yderligere ejendomme, da der foreligger 2 byggefelter. Opvarmning sker via 2 luft til vand anlæg – luft til luft anlæg samt brændeovne. Indretning:Stuehus som indeholder i stueplan: stor flot entré, stort badeværelse, gæstetoilet, pt. kontor som også kunne være et stort flot soveværelse, meget stor stue med brændeovn, som kunne opdeles til 3 stuer eller hvad man nu kunne ønske sig. Stort køkken samt bryggers. 1. sal med 5 store værelser og 2 badeværelser. Kælder er med større bryggers, flere disponible rum og vinkælder m.m..Lejlighed som indeholder: 2 værelser, soveværelse, badeværelse samt stort køkken-alrum i åben forbindelse med stuen. En særdeles attraktiv ejendom til dem som vil noget kreativt – bofællesskab – nyde ude- som indelivet – har behov for masser af plads og hvor det alene er fantasien som sætter grænser….